For den norske biolog Jon Aars var det business as usual. Han var på et rutinebesøg på øgruppen Svalbard for at se, hvordan områdets isbjørne klarer sig.
»Vi opdagede en bjørn, der stod bøjet over noget, vi først ikke kunne se, hvad var. Vi troede, det var en sæl. Da vi kom nærmere, kunne vi se, at det var en delfin«, fortæller han.
Biologen fra Norsk Polarinstitutt og hans kolleger var vidner til et nyt kapitel i adfærden hos landjordens største rovdyr. Isbjørne har store problemer med at skaffe deres vigtigste fødekilde, sæler, fordi havisen smelter og fjerner isbjørnens jagtmark. Det betyder, at de må finde andre måder til at skaffe energi til den op til et ton tunge krop.
Derfor udvider de buffeten med reservemad som bær, tang og fugleæg – og altså nu også delfiner. Og de vandrer ofte helt ind i de små byer i for eksempel Grønland og Canada, hvor de jager fastfood på lossepladsen eller spiser slædehunde. Lokalt ansatte jagtbetjente er nødt til at jage dem væk med nødblus eller gummikugler.
