0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Kim Rathcke Jensen
Foto: Kim Rathcke Jensen

I Kina er graffiti mest til pynt

I mange lande er graffiti et udtryk for protest og oprør. Men ikke i Kina. Her – hvor kunstnere ellers bliver holdt i stramme tøjler – er graffiti accepteret af styret. Og måske snarere truet af kommercielle interesser.

FOR ABONNENTER

Det var ikke politiet, som var hans største problem, da han begyndte at lave graffiti i Beijing.

Det var spraydåserne. For de var fremstillet i Kina.

»For eksempel rød. Man kunne kun købe én slags rød farve, og der var ingen røde nuancer«, fortæller Croz, som er hans kunstnernavn.

Så da graffiti og gadekunst først kom til Kina, manglede der farver. Samtidig skrabede kvaliteten bunden, malingen var tynd og vandet, og dåserne gik tit i stykker. Til gengæld kostede de kun omkring 2 kroner stykket. Og man kunne ikke bare gå ud at købe udenlandske spraydåser, for de var kostbare, og så var de næsten umulige at få fat på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce