Der blæste en stormende kuling fra sydvest, da den ældre arkitekt tog jakke og gummistøvler på og gik ud. Nede i bugten hamrede fire meter høje bølger mod klipperne og sendte skumsprøjt ind over markerne.
Det første, arkitekten lagde mærke til, da han kom ned til havet, var våddragten. Den lå udstrakt på en lille græsplet mellem klipperne, lige akkurat uden for bølgernes rækkevidde. »Den kan gøre nytte«, tænkte arkitekten.
Det er ikke så tit, folk i bygden yderst på sydspidsen af Norge kommer helt herud. Våddragten kunne have ligget der længe.
Han genkendte lugten af tang og hav og en svag, sødlig lugt af noget andet. Våddragten var af mærket Triboard. Arkitekten syntes, den så billig ud. Den lå delvis snoet, og de blå svømmefødder sad fast i dragten. Ud af hver svømmefod stak to hvide knogler.
