0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Dybt ind i dinoen

Videnskabsfolk prøver at åbne cellelignende strukturer fra 75 millioner år gamle forsteninger af dinosaurusknogler. Man ser ’noget’, men aner endnu ikke, hvad det er.

FOR ABONNENTER

Ét spørgsmål optager dinoforskere verden over: Skulle det monstro kunne være muligt at aflæse stumper af dinosaurernes biologi – og for eksempel finde ud af, hvordan deres blodceller så ud?

Ambitionen fejler ikke noget, men problemet er, at det eneste dinomateriale, der eksisterer, er forstenede knogler fra perioden 245-65 millioner år før nu – og det er så sin sag at få sten til at tale. Nu har et hold britiske forskere fra Imperial College i London imidlertid gjort forsøget og beskrevet arbejdet i en videnskabelig artikel i Nature Communications.

Det materiale, de kiggede på, var otte fragmenter af 75 millioner år gamle dinosaurusknogler, som de havde fået stillet til rådighed af det britiske Natural History Museum. Her havde de forstenede knogler, som i sin tid blev fundet i Alberta i Canada, ligget gemt af vejen i et magasin i over 100 år, og de var i temmelig dårlig forfatning. Forskerne ville se, om de ved hjælp af elektronmikroskoper kunne finde rester af biologiske strukturer i materialet, og lykkedes det, ville de med en fokuseret ion-stråle – en slags partikelkanon – skære disse strukturer over for at undersøge, hvad de måtte indeholde.

Resultaterne lod ikke vente længe på sig. Elektronmikroskoperne opdagede nogle strukturer, som i facon minder om røde blodceller hos nulevende fugle, og fandt desuden mønstre, der ligner proteinet kollagen, som indgår i bindevæv. Og herefter var det tid at tænde for partikelkanonen, fortæller en af videnskabsmændene bag dinoundersøgelsen, Sergio Bertazzo, ph.d. i fysisk kemi ved Imperial College:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce