0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 LASSE KOFOD
Foto: LASSE KOFOD

Nedtælling til et liv i vægtløs tilstand

1. september vil Andreas Mogensen sidde sammenkrøbet i spidsen af en russisk rumraket med knæene oppe under hagen og indlede en seks timer lang rejse mod Den Internationale Rumstation (ISS) og blive den første dansker i rummet.

Da taxaen stopper uden for Det Europæiske Astronautcenter (EAC) i Köln, går en mand med rolige skridt mod hovedindgangen. Han har en banan i hånden og er iført korte sorte bukser og en rød polo med dannebrog på det højre ærme. Han lyser op i et stort smil, da han ser os.

»Jeg har lige været ovre at få røntgenfotograferet mine ben. For at kunne blive klogere på, om min mission i vægtløs tilstand kan føre til knoglesvind, fordi mine ben vil være ganske overflødige i de ti dage, jeg er i rummet«, siger han, mens vi passerer en statue af den legendariske russiske kosmonaut Gagarin. Det første menneske i verdenshistorien, som i 1961 vovede sig ud i det uendelige rum, der omgiver vores klode.

Jeg glæder mig til at sidde i glaskuplen – Cupolaen – når jeg har fri og nyde en masse solopgange og solnedgange med udsigt til den blå planet. Det grønne lys over verdens poler i form af nordlys vil sikkert også stjæle mine øjnes opmærksomhed

54 år senere er det blevet Danmarks tur, og manden, der er på vej ind ad glasdøren, er ham, der skal gøre det til virkelighed, 38-årige Andreas Mogensen. Hvis alt går efter planen, vil han 1. september gå om bord på den russiske raket ’Sojus 44’ i selskab med den russiske kosmonaut Sergej Volkov og blive sendt på rumfart mod Den Internationale Rumstation fra Bajkonur-kosmodromen i Kasakhstan. Missionen er døbt ’iriss’.

Da døren åbner til bygningen bliver vi ikke mødt af flyvende ringbind, kaffekopper og kuglepenne, og receptionisten sidder tungt og ganske roligt på sin stol. Og hopper man lidt på stedet, falder man forbavsende hurtigt ned igen. Tyngdekraften har godt tag i én, og det er kun i det store svømmebassin i træningscentrets midte, at astronauterne iført en vandtæt rumdragt kan få en delvis fornemmelse af, hvad det vil sige at være vægtløs, og hvor svært det kan være at reparere en kopi af en rumstation under vand.

I dag er der planlagt et fuldt træningsprogram for Andreas Mogensen i den store hal, hvor der er udstillet tro kopier af de moduler, som Den Internationale Rumstation er sammensat af. Der er også en model af den rumkapsel fra den russiske raket ’Sojus’Uden , der skal transportere den danske astronaut sikkert tilbage til Jorden. Man skal ikke lide af klaustrofobi. Landingsmodulet er på størrelse med en lille campingvogn, og de tre sorte lædersæder optager det meste af pladsen.

Astronauten får elektriske stød

I et af undervisningslokalerne i den store sal har Andreas Mogensen allerede taget plads i noget, der kunne ligne en avanceret tandlægestol. Et belgisk tv-hold filmer den afslappede dansker i selskab med den belgiske elektroingeniør Olivier Lamborelle under deres træningsseance, hvor eksperten tester astronautens muskelaktivitet.

Andreas Mogensens muskuløse læg, der er barberet til lejligheden, er plastret til med elektroder, der kan aktivere hans muskler ved at sende en strøm på 140 milliampere gennem vævet. Han får besked på at yde sin største kraftpræstation med et benpres og dernæst slappe af. Pludselig giver det et voldsomt sæt i astronautens krop, og han udstøder et »av for satan«.

Elektroingeniøren, der uden varsel har sendt strøm gennem Andreas Mogensens læg, kigger på den bærbare og smiler tilfreds. Forsøgsopstillingen virker perfekt, og Olivier Lamborelle glæder sig især over, at det er lykkedes at aktivere lægmusklen, uden at Andreas Mogensen var bevidst om det.

Andreas Mogensen har hurtigt genvundet fatningen og kaster sig ud i rollen som videojournalist. Han tænder for et lille kamera på en selfiestang og fortæller, at han har fået elektriske stød som en del af astronauttræningen. Han interviewer Olivier Lamborelle, der forklarer seerne, hvad meningen med torturen er. Optagelsen er til ære for Andreas Mogensens mange følgere på YouTube, Facebook og Twitter.

»Vi vil undersøge, hvad der er de primære årsager til, at muskelaktiviteten i benene falder i vægtløs tilstand. Er det udelukkende, fordi muskelvævet degenererer og svinder ind i størrelse, som man kender det fra et ben i gips, eller skyldes det også, at forbindelsen mellem Andreas’ hjerne og musklerne svækkes, fordi benene er helt overflødige i vægtløs tilstand. Det kan vi finde ud af ved at aktivere astronautens muskler på to måder: enten med strøm eller med astronautens egen vilje«, siger belgieren.

Danmarks første astronaut er klar til en vægtløs rumrejse. Kilde: politiken.tv / Foto: Lasse Kofod, klip: Mikkel Stouman Fosgrau

Andreas skal gennemføre det samme eksperiment, mens han opholder sig på rumstationen. Han skal selv samle ’tandlægestolen’, som var det et møbel fra Ikea, og en anden astronaut skal sende en strøm gennem hans ben under forsøget.

Under opholdet skal Andreas Mogensen også teste en meget stramt siddende ’skin suit’, som nærmest ligner en tynd våddragt. Dragten skal til en vis grad forsøge at efterligne tyngdekraften og lægge et pres på astronautens rygrad. Det kan forhåbentlig forhindre, at Andreas Mogensen vokser under sin mission.

»Nogle astronauter vokser helt op til syv centimeter under deres mission, fordi ryggen ikke bliver holdt i et stramt greb af tyngdekraften i vægtløs tilstand og derfor udvider sig. Det giver rygsmerter, og det kan give problemer på rejsen tilbage til Jorden, fordi stolen, som er specialdesignet til astronautens krop, nu ikke passer længere og vil have sværere ved at absorbere de stød, man får under den voldsomme nedstigning i rumkapselen«, siger han.

Dannebrog skal med i rummet

Den danske astronaut har fået lavet en skræddersyet raketstol, som er blevet til ved blandt andet at lave en gipsafstøbning af hans krop i noget, der mindede om et badekar.

Jeg glæder mig til at kravle om bord på raketten, blive spændt fast i sædet og så mærke kraften fra raketten skyde os ud i rummet, og til første gang vi kan mærke vægtløsheden.

I det næste undervisningslokale tager den italienske astronautinstruktør Manuela Aguzzi fra ESA imod. Hun skal instruere Andreas Mogensen i, hvordan han skal bruge en teleprompter på en iPad, når han filmer sig selv med et videokamera på rumstationen og samtidig sender en hilsen til danske skoleelever på Jorden. Andreas Mogensen føler, at det er svært at holde øjenkontakt med kameraet, samtidig med at han skal læse manuskriptet op, mens det ruller hen over skærmen.

»Jeg vil hellere skrive manuskriptet igennem, så det passer til min stil og mit ordvalg, og så lære det udenad. For så tror jeg, det vil virke mere troværdigt og nærværende«, siger han til instruktøren.

Den danske astronaut spørger, hvordan han skal stille skarpt med kameraet, når han selv skal betjene det.

»Lad et æble svæve i luften, der, hvor du skal stå, og fokuser så på det, mens du indstiller kameraet, tryk ’Optag’ og svæv så ind foran kameraet«, siger Manuela Aguzzi.

Instruktøren fortæller, at Andreas Mogensen kan finde et pressekit, når han kommer frem til rumstationen. Det indeholder blandt andet et dannebrog, som han kan hænge op i baggrunden under optagelserne, som fortrinsvis skal foregå i kuplen med udsigt til Jorden. Astronauten skal blandt andet kåre vindere af lego- og robotkonkurrencer direkte fra Den Internationale Rumstation.

»Husk nu at få spændingen til at stige, når du udråber vinderne, og husk på, at det er den største dag i børnenes liv«, siger Manuela Aguzzi og gør store øjne.

Hun anbefaler også Andreas at holde en genstand i hånden, når han kommunikerer med jorden, så man kan få en klar fornemmelse af, at han befinder sig i en vægtløs tilstand.

Ingen sovekabine til danskeren

I en pause viser Andreas Mogensen os rundt i de omgivelser, som skal være hans hjem i de 10 dage, han er i rummet. 400 kilometer herfra og uden for Jordens iltrige atmosfære.

Han viser os blandt andet de sovekabiner, hvor hans astronautkolleger skal sove. Kabinerne er blå og ligner til forveksling en stofbelagt brusekabine med badeforhæng. På væggen hænger en sovepose på en krog, som astronauten kan tage på som en overdimensioneret overfrakke og derefter fastgøre kroppen til væggen med remme. Skal man sove under disse forhold, er det formentlig en fordel at have et godt sovehjerte. Men har Andreas Mogensen det? Svaret overrasker.

»Da der kun er seks af disse sovekabiner, og vi er ni astronauter på rumstationen under min mission, skal jeg finde et andet roligt sted at sove. Det er jeg nødt til. Jeg har udset mig et sted i bunden af det japanske modul, hvor der er en hylde, som ikke bliver brugt til noget. Der tror jeg, jeg vil spænde mig fast, når trætheden melder sig«, siger Andreas Mogensen.

Andreas Mogensen er ikke kun udfordret på sin søvn. Rumstationen flyver med en hastighed på 27.500 kilometer i timen, og det betyder, at den vil flyve hele 16 gange rundt om Jorden i løbet af et enkelt døgn. Det vil sige, at astronauterne vil opleve 16 solopgange og 16 solnedgange i løbet af et døgn. Så det er en noget anderledes døgnrytme end på Jorden, astronauterne vil opleve.

»Jeg glæder mig til at sidde i glaskuplen – Cupolaen – når jeg har fri og nyde en masse solopgange og solnedgange med udsigt til den blå planet. Det grønne lys over verdens poler i form af nordlys vil sikkert også stjæle mine øjnes opmærksomhed«, siger han.

Det kan oven i købet ske til duften af en friskbrygget espresso i en ny specialdesignet kop, Zero-G-koppen, der kan holde på kaffen på trods af den vægtløse tilstand. Den rumdesignede espressomaskine, som kaffen bliver brygget på, er en italiensk opfindelse, og den blev installeret i april af den italienske astronaut Samantha Cristoforetti, som dermed blev den første barista i kredsløb. Espressoen er blevet døbt ISSpresso! Den opfindelse vil Andreas Mogensen kunne nyde godt af under sit ophold.

Små satellitter og kæmpelyn

Tilbage på skolebænken får Andreas Mogensen en introduktion til de to danske CubeSat-satellitter, som han skal sende i kredsløb fra rumstationen. De to små satellitter, som er formet som en terning og vejer omtrent et kilo, er udviklet af henholdsvis studerende fra Aalborg Universitet og det danske firma GOMspace, skal bruges til at overvåge skibstrafikken omkring Grønland og flytrafikken i blandt andet Afrika.

Andreas Mogensen bliver instrueret i, hvordan satellitterne skal fyres af sted med en robothånd på rumstationens yderside. I en vinke,l så den ikke rammer ISS, for eksempel de lange solpaneler, der sidder på rumfartøjet.

På missionen skal Andreas Mogensen fra et lille koøje også fotografere særlige lynfænomener i forbindelse med tordenvejr. Det drejer sig om kæmpelyn med de eksotiske navne red sprites, blue jets og elves, som sendes opad fra tordenskyerne til den elektrisk ledende ionosfære i 90-100 kilometers højde.

»De er svære at observere fra landjorden, og derfor er rumstationen et godt sted at observere fænomenet, for heroppe er man ikke generet af skydække eller normale lyn. Kæmpelynet elves kan til forveksling ligne en ufo, så hvis du ser en, så lad være med at råbe og skrige. Det er blot et lyn«, griner den italienske instruktør Riccardo Bosca, og Andreas Mogensen griner med.

Grinene bliver afløst af hænders famlen om et stort Nikon-kamera, der svarer til det, som Andreas Mogensen skal bruge på missionen til at fotografere de farvestrålende kæmpelyn. Hverken astronauten eller eksperterne kan få kameraet til at lystre. En ekspert siger beroligende:

»Der er ikke problemer med kameraet oppe på rumstationen«.

Til den sidste lektion åbnes der er en boks, hvor indholdet til forveksling kunne ligne en glemt sportstaske fra en spinningtime. Det første, der springer i øjnene, er et par spritnye cykelsko i størrelse 48, et par sorte pedaler og et pulsbælte, som skal spændes rundt om astronautens store brystkasse. Et udstyr, han skal bruge, når han sidder på motionscyklen derude.

Motionscyklen på rumstationen skal moderniseres og udstyres med et nyt overvågningsssystem i form af bluetooth. Det vil formentlig både gøre det nemmere at måle astronauternes puls, at registrere, hvor hårdt de træder i pedalerne i den vægtløse tilstand, og at få data lagret trådløst på en af rumstationens computere.

Da Andreas tester klampernes position på de nye cykelsko, beklager han sig lidt over deres position.

»Hvis du vil have rykket klamperne lidt frem, gør du klogt i at gøre det lige nu. For oppe på rumstationen ville det ikke tage 2 minutter, men måske 20, fordi du skal svæve rundt i det europæiske modul Columbus og lede efter værktøjskassen og finde det rigtige værktøj«, siger den tyske ESA-instruktør Frank Salmen med en alvorlig mine.

Andreas Mogensen nikker og går straks i gang med at justere klampernes position. Han lærer, hvordan han skal montere pedalerne, når han når frem til rumstationen. Pedalerne er også udstyret med bluetooth. Det er det danske firma Danish Aerospace Company, der har udviklet teknologien. Firmaet er repræsenteret ved it-ingeniør Søren Bendtsen, der er vidne til demonstrationen og svarer på Andreas Mogensens tekniske spørgsmål.

En risikofyldt mission

Sidst på dagen sætter den veltrænede dansker sig ind i den lille rumkapsel, som er en kopi af den, som han skal sidde i under opsendelsen og på vejen tilbage til Jorden. På hjemrejsen vil den banke gennem atmosfæren med en hastighed på 27.000 kilometer i timen, og et varmeskjold vil forhindre den i at brænde op. 10 kilometer fra jordoverfladen vil en faldskærm blive udløst og bremse den vilde entre med et voldsomt ryk. Andreas Mogensen ved godt, at der er ting, som kan gå galt.

»Opsendelsen er jo en kontrolleret eksplosion. Det værste, der kan ske, er, at raketten eksploderer eller bryder i brand. Vi har heldigvis et ’