Det startede fredeligt nok. 1. september 1942 overtog den da 35-årige Carl Munck Stjerne Radio, der solgte radioer, grammofoner og plader, og måneden efter ansatte han sin ven og soldaterkammerat fra livgarden Josef Søndergaard som bestyrer.
Søndergaard havde været i Finland i 1939-40, hvor han som frivillig i det danske finlandskorps ville kæmpe på finsk side i Vinterkrigen mellem Finland og Sovjetunionen. Sammen med Carls yngre brødre, Ove og Børge, der også havde været i livgarden, var de medlemmer af Foreningen af Danske Finlands-Frivillige. Carl Munck og hans brødre havde nu ikke været i Finland, men de sympatiserede med broderlandets kamp mod det kommunistiske Sovjet. Det var således fire stærkt forsvarsvenlige mænd, der i efteråret 1942 fik base i radioforretningen.
Krigens udvikling og den danske besættelsessituation var derfor et tilbagevendende diskussionsemne i forretningen. Der herskede en klar antitysk stemning, og diskussionerne gik højt i baglokalet, når man prøvede at finde ud af, hvordan man bedst kunne genere eller skade den tyske besættelsesmagt. Men uden penge, kontakter eller våben var det ikke nemt.
Deres aktivisme fik derfor i første omgang afløb ved at anlægge en provokationslinje over for tyskerne. Det begyndte med at sende BBC’s danske middagsudsendelse fra London ud over Istedgade fra højtaleren over forretningsdøren. Det fik naturligt nok de lokale handlende og forbipasserende til at forsamle sig på fortovet foran forretningen, og undertiden udviklede det sig til større opløb. En anden yndet sport var at få de tyske patruljer til at gå i takt til ’It’s a Long Way to Tipperary’, når de til og fra deres forlægning på Alsgade Skole passerede gennem Istedgade.
