Tv-vært Miki Mistrati sidder i en bil med en lille kikkert. Han har sat sig for at »undersøge nogle af de voldsomme forbrydelser, der begås i Danmark«.
Drab, menneskehandel, børnepornografi. Hans program hedder ’Jagten’. Ikke ’Jagten’ som i Thomas Vinterbergs drama, hvor publikum identificerer sig med den uretmæssigt jagede. I Mistratis ’Jagten’ er Mistrati jægeren, forstås. Det er hans ansigt, vi skal spejle os i. Første program i serien hedder ’Børnelokkerne på nettet’. Byttet er børnelokkerne med deres tilslørede ansigter.
»Et eller andet sted går gerningsmænd rundt uden nogensinde at blive stillet til ansvar – indtil i dag«, siger Mistrati i indledningens voice-over over et lydtapet af hastige violiner, der varsler thrillerdrama. »Nu går jagten ind«, lover han. Så løfter han sin kikkert op til øjnene i slowmotion.
Vi ser en hurtig montage af den journalistiske undersøgelses ’bytte’: voksne mænd med retoucherede ansigter, på flugt fra Ekstra Bladet og TV3’s kameraer. Så giver Mistrati os endnu et lokkende løfte:
