Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
»Goddag. Jeg vil gerne bede om en is«, siger jeg med et smil, da jeg kommer frem til skranken ved isbilen med den store forkullede softice på taget.
Den unge kvinde sidder over for mig med en stabel programmer foran sig og et skilt, hvor nogen med en tusch hastigt har skriblet, at det koster fem pund.
Hendes Mickey Mouse-ører står helt stille i luften, mens hun stirrer på mig med en foragt og en livslede, der normalt kun ses hos teenagere, der lige har fået at vide, at der ikke er wi-fi i det sommerhus, hvor de skal tilbringe de næste dage.
Det er mig, der knækker først.
