Der sidder en lille spinkel mand med milde brune øjne over for mig i et hjørnekontor hos forlaget Lindhardt og Ringhof, og de firkantede briller er gemt væk i jakkens inderlomme. Han er 96 procent homo sapiens og 4 procent neandertaler. Jeg kan ikke pege fingre ad ham og kalde ham for ’the missing link’. For vi bærer på den samme ældgamle arv. Vores forfædre var to forskellige menneskearter. En svag homo sapiens og en stærk neandertaler. Hvem der var mand, og hvem der var kvinde, er stadig et mysterium, men måske vil videnskaben snart gøre os klogere.
Den 39-årige israelske forfatter og historiker Yuval Noah Harari rejser rundt i verden som foredragsholder og promoverer sin nye bog, ’Sapiens’, hvor prikken over i’et i titlen er et ægte, nubret fingeraftryk fra en vaskeægte homo sapiens. Bogen, som oprindeligt var skrevet til hans studerende på Hebrew University i Jerusalem, er blevet en bestseller i store dele af verden og har indtil videre solgt mere end en halv million eksemplarer.
Samtalen kredser om en for længst uddød slægtning til os selv, der af gode grunde har en central rolle i bogen: neandertalerne med de store kranier og de grove, muskuløse kroppe, som formentlig døde i blodige opgør med vores art homo sapiens, hvor det endte med, at den kloge narrede den mindre kloge. Det betød, at den sidste neandertaler forsvandt fra jordens overflade for cirka 30.000 år siden.
»I dag tænker vi, at det er helt naturligt, at alle mennesker i verden hører til den samme art ’homo sapiens’. Men det er unaturligt. Hvis man tænker på andre dyr, så findes de i forskellige udgaver. Tænk for eksempel på bjørne, hvor der findes forskellige arter som grizzlybjørn, isbjørn, sortbjørn og brunbjørn«, siger Yuval Noah Harari og fortsætter:
