Foto: Finn Frandsen

I Ohio kalder de Herning 'Det lille Las Vegas'

I 5 år har Danmark deponeret sine største kulturelle aktiviteter i Boxen. For i Herning kan alt lade sig gøre, det er ’Hedens Colosseum’ et bevis på. Men en ny multiarena i København truer de grænseløse iværksættere på den jyske hede.

I foråret 1998 rejste Georg Sørensen til Rom med nogle forretningsforbindelser. 3 år tidligere var han blevet direktør for Messecenter Herning, og han syntes, at det nu både var hans ret og hans pligt at komme med et bud til bestyrelsen på, hvordan virksomheden skulle udvikle sig.

Mens de andre ville rundt og kigge på byen, havde den historieinteresserede Georg Sørensen kun én ambition.

Han ville se Roms og antikkens mest ikoniske bygning, Colosseum, som han havde læst så meget om. I den 2.000 år gamle arena stod han og kiggede på de endeløse rækker af terrasser med plads til over 50.000 tilskuere.

Han lukkede øjnene og så for sit indre, hvordan folket jublede ned mod arenaen, ikke bare over gladiatorkampe, men også over teater, spil og sport.

»Tiden gik fuldstændig i stå for mig. Jeg tror, jeg stod der i halvanden time«, fortæller Georg Sørensen.

Du fik en åbenbaring?

»Jeg vil nærmere sige et kald. Jeg stod lige der og forestillede mig et Colosseum ført op i vores tid og vores runde hal bare i langt større skala: Det er den arena, vi skal skabe, tænkte jeg«.

På vejen hjem var der ifølge Georg Sørensen ikke papirlapper nok til at skrive alle de ideer ned, besøget i Colosseum affødte. Fremtiden for Messecenter Herning, eller MCH, som det bliver kaldt, skulle ikke kun være kongresser og messer, men også koncerter, teater, musicals og store sportsbegivenheder.

2 år senere præsenterede han en plan, der fik selv mange af de ellers driftige herningensere til at tænke, at nu havde overmodet alligevel nået iværksætterbyen.

Vision 2025 hed planen i 6 faser. En ambitiøs, nærmest uopnåelig drøm om Messecenter Hernings udvikling.

Første fase var anlæggelsen af en motorvej til Herning; den blev besluttet af Folketinget i 2003 og stod klar i 2006. Anden fase var opførslen af Danmarks største søjlefrie hal, der var færdig i begyndelsen af 2004. Tredje fase var byggeriet af et fodboldstadion til FC Midtjylland. Det blev indviet i foråret 2004 med plads til 11.535 tilskuere. I fjerde fase kom så Boxen, Danmarks første multiarena til megakoncerter, internationale sportsbegivenheder og shows, som åbnede i 2010. Nu er MCH nået til femte fase, hvor et stort oplevelsescenter »i verdensklasse« er ved at blive udviklet. Sjette og sidste fase af masterplanen er en svævebane fra Hernings centrum til MCH, der ligger i udkanten af byen.

»Planen var, at messecentret skulle suppleres af de her forretningsområder, så vi på et tidspunkt kunne gøre os fortjent til at være en destination, noget, man rejser efter. Vi ville være dem, de andre kiggede efter«, forklarer Georg Sørensen.

Krumtappen er den superarena, der i arbejdspapirerne selvfølgelig blev kaldt ’Hedens Colosseum’. En multiarena med plads til 15.000 mennesker, en moderne udgave af antikkens amfiteater. En arena, man i årevis havde drøftet at opføre i København, men som MCH og Herning nærmest fik opført som en tyv om natten. Pludselig stod den splinterny multiarena der med Lady Gaga som det første store trækplaster. Fra beslutningen og til Lady Gaga gik på scenen i Jyske Bank Boxen 20. oktober 2010, gik der ikke meget mere end 2 år. Boxen, som den hurtigt kom til at hedde i folkemunde, fejrer denne weekend fødselsdag helt i direktørens ånd: Der skal være noget for alle. I går var der først fest og underholdning for børnene og om aftenen koncert med D-A-D og Herning-bandet Inside the Whale, der genopstod til lejligheden. I dag er det så det ældre publikums tur med Birthe Kjær og Stig Rossen.

Den næste store opgave for MCH er den nye oplevelsesattraktion Time World. Herning Kommune og Realdania har tilsammen skudt 300 af de nødvendige 600 millioner kroner i projektet, nu skal resten findes hos fonde og andre investorer. MCH har hyret de amerikanske eksperter i oplevelsesattraktioner Jack Rouse Associates til at hjælpe med Time World. En oplevelsesattraktion centreret omkring vores opfattelse af tid, der både skal underholde og lære sit publikum noget. Da Jack Rouse Associates første gang kom til Herning fra Ohio i USA for at drøfte projektet med MCH, spurgte Georg Sørensen, hvorfor de var interesseret i at arbejde i en lille dansk flække som Herning.

»Så svarede de: »Det er, fordi det, I gør her, er helt unikt««, fortæller Georg Sørensen ikke uden en vis stolthed.

»» I vores firma kalder vi det lille Las Vegas«, sagde de. »Jamen, der er jo ikke nogen spilleby her«, indvendte jeg så. »Nej, nej, men det er princippet i det«, sagde de. »Det der med at få noget til at ske, hvor man mindst tror det««.

»En amerikansk drøm«

Herning er en ung by, der opstod på den jyske hede midt i 1800-tallet. Den har ikke fået noget foræret hverken af sin beliggenhed eller af naturen omkring den. Der er fladt og relativt uskønt. Et af de højeste punkter er Ingvar Cronhammars 32 meter høje og 400 tons tunge stålskulptur ’Elia’ – Nordeuropas største skulptur, som de siger – der står i udkanten af en by domineret af nyere betonbyggeri. Mange af de gamle bygninger har måttet lade livet, når fremskridtet krævede mere plads.

Spørger man 70-årige Finn Nielsen, kasserer og talsmand for Historisk Forening for Herning Kommune, hvad det er for noget med den Herning-ånd, forklarer han, at den er meget amerikansk.

»Hernings historie er lidt den samme som USA’s. Herning er bygget op fra bunden, af tilflyttere; for 150 år siden var her ikke rigtig andet end hede«, forklarer Finn Nielsen.

»Og det har i allerhøjeste grad været sådan, at man i Herning var sin egen lykkes smed, at her kunne man udleve den amerikanske drøm. Gik man arbejdsløs i 1940’erne og 50’erne, fordi der ikke var så meget at lave i landbruget længere, kunne man bare tage til Herning og starte sin egen lille tekstilfabrik«.

Det gjorde masser af mennesker. Finn Nielsen fortæller, at østbyens huse har høje kældervinduer, fordi der skulle være plads til en lille tekstilvirksomhed i hvert eneste af dem. Efter landbruget var det tekstilindustrien, herningenserne kastede sig over.

»Dengang var der 340 tekstilvirksomheder i byen. Man flyttede til byen, byggede et hus og stillede en maskine op i kælderen. Gik det godt, begyndte konen at hjælpe til, senere nabosønnen, og sådan voksede nogle virksomheder sig store. Men de fleste var som små husmandssteder, bare med tekstilværksted i stedet for jord«.

Nogle af dem, der prøvede lykken, var unge landmænd fra Vildbjerg 20 kilometer fra Herning: Brødrene Aage og Mads Eg Damgaard og Jens Bjerg Sørensen. Aage Damgaard startede skjortefabrikken Angli, etablerede senere restaurantkæden A Hereford Beefstouw og lagde grunden til Herning Kunstmuseum med sin kunstsamling. Mads Eg stod for Egetæpper og Jens Bjerg Sørensen for undertøjsfabrikken JBS.

»Og da man havde brug for at vise københavnerne, at man producerede tekstil i stor stil herovre, lavede man messerne. Og nu, hvor messerne måske er lidt for nedadgående, finder man på noget nyt og bygger Boxen og stadion og vil også lave Time World. Det er meget, meget ambitiøst. Herning-ånden er, at det gamle skal give plads for noget nyt«, siger Finn Nielsen.

Men nogle gange har man så travlt med at rive gammelt ned og bygge nyt, at ivrigheden tager livet af bevaringsværdige huse, mener talsmanden for Historisk Forening. Og succesen, ikke mindst med Boxen, bærer ved til en lidt for vildtvoksende selvfølelse, siger han:

»Personligt synes jeg, at vi er blevet for meget verdensmestre«.

Ude hos MCH synes de stadig, at de går til opgaverne med den beskedenhed og grundighed, der er nødvendig. Alt andet ville være dårligt købmandskab. Men også her bliver Boxen opfattet som et monument over den særlige iværksætterånd, der kendetegner Herning.

»Vi har en evne til at stå sammen om målet. Og fordi vi ikke er en metropol, fordi der er langt mellem husene, bliver vi tvunget til – eller sagt på en god måde: har vi lyst til at vise, at vi godt kan, så får vi en skabertrang. Vi har viljen, modet, nysgerrigheden, iværksætterglæden og så nødvendigheden af at skulle skabe noget mere noget ud over det sædvanlige for at lykkes med at være her«, siger direktør Georg Sørensen.

Udkant? Ikke hos os

Man kan godt mærke, at Herning er en by med penge. Byens førende forretning med herreekvipering, Mr. Dohm, bugner af Hugo Boss-jakkesæt, Paul Smith-sko og lædertasker fra Tiger of Sweden. Ved en væg står en espressomaskine mellem et par læderstole, hvis nogen har behov for en pause.

Indehaveren og 2. generation i familievirksomheden, 46-årige Ditlev Dohm, er da også ét stort smil, når talen falder på Boxen.

»Den har betydet rigtig meget for byen. Ikke bare fordi den giver ekstra omsætning i butikkerne, men også fordi den giver stolthed over at komme fra Herning. Når man møder folk ude i landet, og de hører, at man er fra Herning, siger de: »Det er derovre, hvor I ikke går og snakker om det, I gør det bare«. Boxen er et symbol på drivkraften i det her område«, siger han.

Ditlev Dohm er en flittig gæst i Boxen, ligesom han er en flittig gæst på MCH Arena. Udviklingen i Herning har overgået hans vildeste forventninger.

»Da Georg præsenterede 2025-planen, var vi mange, der tænkte: »Aarhhh, sku’ vi nu ikke lige ... det er vist lige vildt nok til os herovre i Herning«. Da jeg stod til åbningskoncerten med Lady Gaga og kiggede rundt, tænkte jeg: »Det er for sindssygt, det her. Det sker ikke i vores lillebitte by i Udkantsdanmark««.

Men som Ditlev Dohm siger, avler succes succes, og nu er han sådan nærmest blevet lidt forvænt med det ene verdensnavn efter det andet. Der skal mere og mere til, før han spærrer øjnene op. Til gengæld er al snak i Herning om Udkantsdanmark forstummet.

»Vi føler ikke rigtig, at vi er med i det der Udkantsdanmark længere. Det er mere de andre byer som Holstebro. Og jeg tror også, at der er ved at være en udbredt misundelse rundt omkring, især efter at vi også fik regionens sygehus placeret her. Holdningen er lidt, at nu er nok nok. Herning har fået sin andel. Men det synes vi jo ikke selv. Og vi fortsætter udviklingen, det er jeg 110 procent sikker på«.

Formanden for Herning-Ikast Håndværker og Industriforening, Aksel Fyhn, deler Ditlev Dohms begejstring.

»Den er helt klart det store projekt. Den er vi stolte af. Den giver meget til selvforståelsen i Herning og en tro på, at der ikke er noget, der er for stort til os. Vi har vendt trafikken, så man tager fra København til Herning«, siger han.

Det betyder ikke bare meget for, hvordan andre opfatter Herning, det betyder også meget for Hernings position i den konstante konkurrence med nabobyer som Holstebro, Viborg og Silkeborg, fortæller Aksel Fyhn.

»Boxen og Heart er sådan nogle skyskrabere, som er kendt i hele Danmark. Det er heller ikke tilfældigt, at vi nu også vinder i både fodbold, håndbold og ishockey«, siger han.

I Herning står kommune, erhvervsliv og borgere sammen. Kommunen ejer en væsentlig del af MCH, og borgerne gør, hvad de kan, for at bakke de store projekter op.

»Vi går måske til 50 procent flere koncerter end resten af Danmark. For det forpligter også at have Boxen. Vi kan jo ikke have, at Bruce Springsteen kommer til byen, og så er der halvtomt. Vi er nødt til at støtte op om den«, siger Aksel Fyhn.

Sport og melodigrandprix

Men spørgsmålet er, om Bruce Springsteen også i fremtiden vælger Boxen i Herning, når han er på turné. For det kan godt være, at københavnerne har taget tilløb i mere end 10 år, men nu kommer den: Multiarenaen åbner næste efterår i Ørestad.

Og når det sker, vil Boxen og Herning ikke længere være den vigtigste scene i Danmark.

Både Fabian Holt, der er lektor på RUC i musik og begivenhedskommunikation, og chefredaktør på musikmagasinet Gaffa Peter Ramsdal tror, at der i fremtiden bliver meget længere mellem de store internationale koncerter i Herning. En del af de spektakulære oplevelser, som Boxen har siddet på, vil rykke til København.

»Der vil komme en budkrig mellem de to arenaer om at få artisterne. Men det naturlige sted at ligge på grund af logistikken og publikumsunderlaget er København. Og det bliver en udfordring for Boxen. Jeg tror, Herning vil sidde tilbage med store sportsarrangementer som VM i håndbold og så musikarrangementer som melodigrandprix«, siger Peter Ramsdal.

Et andet problem for Boxen er, at de store koncerter med navne som Lady Gaga, Bob Dylan, Britney Spears, Red Hot Chili Peppers, Paul Simon og Bruce Springsteen er blevet arrangeret af den internationale koncertarrangør Live Nation.

Og netop Live Nation skal drive Royal Arena i København. Det bliver så at sige deres arena, deres hjemmebane.

»Og der er ikke rigtig andre koncertarrangører på niveau med Live Nation, så derfor kommer Boxen til at opleve hård konkurrence«, siger Peter Ramsdal.

Live Nation derimod ser intet problem i, at de nu skal drive Boxens største konkurrent herhjemme. Der er publikum til begge arenaer, siger leder af Live Nation Danmark Jesper Christensen.

»Vi tror, at Danmark fremover ikke bare bliver et, men to stop for mange af de store navne. Enten i København den ene dag og i Boxen den næste, eller også spiller de det ene sted i begyndelsen af deres tour og det andet i slutningen. Musikerne kan godt lide at spille i Danmark, fordi folk er så entusiastiske«, siger han.

Ifølge Jesper Christensen viser publikumsudviklingen i Herning, at mens københavnerne valfartede til stedet i begyndelsen, så er den trafik taget af. Det er primært fynboer og jyder, der nu kommer til koncerterne.

»Det viser, at der er et tilstrækkelig stort kundeunderlag til Boxen i provinsen og et andet til Royal Arena i København og på Sjælland«, siger han.

På kontoret i MCH har Georg Sørensen forberedt sig på Royal Arena, lige siden Boxen åbnede. Han vidste, at den ville komme:

»Jeg er glad for, at vi var first mover, det gik vi helt klart efter. Vi har oparbejdet en erfaring både i samspillet med samarbejdspartnere og med publikum, som vi kan trække på nu. Vi ved, hvad der skal til. Også når Royal Arena åbner«.

Publiceret 26. oktober 2015

----------------------

Rettele: I en tidligere version blev Finn Nielsen fra Historisk Forening for Herning Kommune omtalt som 'Finn Sørensen'. Der sod også, at Ingvar Cronhammars 'Elia' er byens højeste punkt. Det er Knudmosebjerget, også kaldet Affaldsbjerget, på 79 meter - dog er Tihøje på 111 meter kommunens højeste.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce