Korpset af svenske anmeldere var ikke just overstrømmende af begejstring, da deres statsminister gennem 8 år, Fredrik Reinfeldt, sidst på sommeren udgav sine længe ventede erindringer på Albert Bonniers Förlag. Bogen hedder ’Halvvägs’ og blev af mange beskyldt for at lide gevaldigt under, at dens forfatter havde insisteret på at skrive den selv – uden hjælp fra en ghostwriter.
Ifølge kritikerne er den for tungt skrevet, og så er den så godt som renset for gedigne nyheder og afsløringer. I Sverige hæftede ingen sig ved, at Reinfeldt rent faktisk serverer en slags nyhed om dansk politik, som hele det politiske establishment på Slotsholmen ellers har kviet sig gevaldigt ved at sige noget om til citat i mere end et år.
Reinfeldt gik af som borgerlig svensk statsminister for et års tid siden og deltog derfor i hele processen sidste sommer, da Helle Thorning-Schmidt var i spil til den toppost i EU-systemet, som hun konsekvent nægtede at være kandidat til. I et afsnit om sine internationale kontakter deler Fredrik Reinfeldt først roser ud i nøje afmålte doser til sine danske ekskolleger. Anders Fogh Rasmussen (V) har han åbenlyst enorm sympati for. Han var intet mindre end en »imponerende politiker«, som altid var »velforberedt, kunne sit stof og var drivende i at forny sig via vigtige reformer«.
Lars Løkke Rasmussen (V) bliver forbigået uden tilsvarende smykkende adjektiver, mens Helle Thorning-Schmidt (S) har fået 6 linjer i et afsnit om nordiske statsministres evner til at erobre internationale topjobs. Helle Thorning-Schmidt har konsekvent besvaret ethvert spørgsmål om sidste års topjobflirt med standardfrasen om, at hun »ikke er kandidat«. Men Reinfeldt har tydeligvis en anden udlægning. I bogen skriver han:
