Det var, da jeg så ’The Dark Knight’, at jeg begyndte at tro på det ...«.
Sådan siger Mukunda Angulo i årets Sundance-vinder, dokumentaren ’The Wolfpack’, om dengang, han virkelig begyndte at drømme om at være en del af den verden, han fra sin indespærrede tilværelse mest havde oplevet gennem actionfilm. Men det vender vi lige tilbage til.
Først springer vi til år 2010, da Mukunda sammen med sine fem brødre, Bhagavan, Govinda, Narayana, Krisna og Jagadesh, går en tur ad New Yorks gader. Skønt de er mellem 11 og 18 år, er det første gang i deres liv, at alle seks brødre er udenfor sammen. De skærer sig gennem menneskemylderet på en lang række, alle iført sort jakkesæt, hvid skjorte, smalt sort slips og sorte solbriller, og alle med kulsort hår ned til lænden, da faren i overensstemmelse med Hare Krishna-religionen har forbudt dem at klippe det, og det er her, filmens instruktør, Crystal Moselle, får øje på dem.
»Jeg gik ned ad 1st Avenue i New York City i East Village, og den her dreng med langt hår løb forbi mig, og så endnu en og endnu en. Der var seks af dem, og jeg var fuldstændig betaget af dem. Jeg løb efter dem og indhentede dem. De sagde, at de kom fra Delancey Street (lige ved siden af, red .), men jeg havde aldrig set dem før, og jeg havde boet i East Village i mange år. Det føltes, som om jeg havde opdaget en hidtil ukendt stamme dybt inde i Amazonas«, fortalte hun til Indiewire.
