Men det har ændret sig. Danmark har været i krig, og døden har skiftet karakter. Den er blevet upersonlig. Rodet, pludselig, massiv og institutionaliseret.
I filmen ’Krigen’ fra i år er den danske officer Carl Michael Pedersen i Afghanistan. En tilfældig dag i Helmandprovinsen tilkalder han luftstøtte for at redde sine mænd, der er faldet i et talebanbaghold. Flyene kommer, og bomberne falder.
De danske meniges liv bliver reddet, men der er massive civile afghanske tab. Mange kvinder og børn. Og var det overhovedet i det ’compound’, den lumsk civilklædte fjende skjulte sig?
Officeren havde ikke ’positiv visuel identifikation’. Først falder der bomber, så falder der brænde ned. For i et civiliseret land er krig stadigvæk en begivenhed med visse regler. Mens ligene tilfældigt og upersonligt hober sig op.
