0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Jan Collsioo/AP, Morten Langkilde, Joachim Adrian
Foto: Jan Collsioo/AP, Morten Langkilde, Joachim Adrian

Når forfattere genopstår

Selv om forfatteren er død, er det sidste punktum ikke sat. Jakob Ejersbos tidlige noveller er lige udkommet, og Klaus Rifbjerg vil være bogaktuel flere år frem. Og de er langtfra de eneste, der udkommer posthumt.

FOR ABONNENTER

Kort tid efter forfatteren Jakob Ejersbos død i 2008 modtog Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, en hidtil ukendt novelle af forfatteren. Han fik den tilsendt af en af Ejersbos studiekammerater fra Journalisthøjskolen.

Efter at have læst novellen lagde Riis den op i sin brevbakke sammen med andre efterladte papirer fra den afdøde forfatter. Der kunne jo, tænkte han, dukke flere tekster op, hvor sådan en novelle ville passe ind, for det er sådan, man tænker, når man er forlægger. Tekster skal blive til udgivelser, til bøger.

Udgivelsen var små 10 år undervejs. Den gamle novelle nåede for få uger siden ud til læserne, da Gyldendal udgav den lille julebog ’Nedrullede persienner og andre begyndelser’ af Jakob Ejersbo.

Bogen med Ejersbo-novellerne er et aktuelt eksempel på, at forfatterskaber på ingen måder behøver at være afsluttede, selv om forfatteren er afgået ved døden. Det fremviser Gyldendal selv et endnu mere markant eksempel på, når forlaget til februar udgiver digtsamlingen ’Stemmerne’ af Klaus Rifbjerg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce