En bedårende beagle, der bliver forvandlet til en hårdtpumpet muskelhund. En mikrogris, som vejer sølle 15 kilo og aldrig bliver større. En hvedeplante, der kan modstå et almindeligt svampeangreb.
Det er ikke et fremtidsscenarium, men virkeligheden anno 2015. De nye skabninger er blevet frembragt gennem en ny genteknologi, CRISPR, som i år er blevet udråbt som Breakthrough of the Year af det velanskrevne videnskabelige tidsskrift Science. Teknikken er biologiens svar på en søg og erstat-funktion i et tekstbehandlingsprogram, hvor man kan rette sygdomsfremkaldende fejl i det genetiske alfabet eller give levende organismer nye egenskaber.
»I 2015 blev teknikken allemandseje i laboratorier verden over, som da computeren blev personlig og rykkede ind i vores hjem. Teknologien vækker håb om, at man i fremtiden vil kunne behandle forskellige sygdomme på en nem og elegant måde«, siger professor Hans H. Wandall fra Københavns Universitet, der er ekspert i CRISPR og selv anvender den.
Teknologien har trukket overskrifter i det forgangne år, eksempelvis da det i april lykkedes et kinesisk forskerhold at rette en sygdomsfremkaldende fejl i et tidligt stadie af et menneskefoster. Forsøget førte ikke til verdenshistoriens første genmanipulerede baby, men det antydede, at man på sigt og med en forfinet udgave af CRISPR måske kan bruge den mod arvelige sygdomme.
