Inden du læser videre, så tænk over dette dilemma: Hvis du nu i din bil blev tvunget ud i en nødsituation, hvor du skulle vælge mellem at køre ind i en gravid kvinde eller en blind mand, hvad ville du så gøre? Eller hvad hvis du skulle vælge mellem et barn og en ung kvinde i kørestol?
De fleste vil formentlig foretrække ikke at svare, men blot håbe på, at de aldrig havner i situationen. Og skulle det alligevel ske, vil situationen eller ens affekt afgøre valget. Men sådan kan det ikke være i den verden af førerløse biler, der nærmer sig med stormskridt: Førerløse biler er robotter. De drives af de valg, vi mennesker har programmeret dem til at foretage, og ikke af hverken intuition, empati eller noget som helst andet. Og nok så vigtigt: Valget skal være så klart og konkret formuleret, at det kan sættes på en matematisk formel, så programmøren kan kode valget.
»Teknologien fordrer, at vi definerer vores etik og moral så konkret, at det kan sættes på kodeform til robotterne«, siger en af verdens førende eksperter i kunstig intelligens, Andrew Moore. Han lægger dermed op til, at det ikke bare er ingeniører og bilproducenter, der skal afgøre den slags i det stille, men at politikerne kommer på banen:
»Det er konkrete etiske valg, som er ude i det åbne, når først koden ligger der«, siger han.
