21. marts 1960 demonstrerede sorte sydafrikanere i townshippen Sharpeville mod apartheitregimet ved at afbrænde deres pas. Politiet gik til angreb på de ubevæbnede demonstranter, 69 blev dræbt og 180 såret. Sharpeville-massakren fik Nelson Mandela til at opgive tanken om ikke-voldelig modstand mod regimet. I stedet begyndte han og frihedsbevægelsen ANC at gå ind for sabotage mod regeringen.
I 1962 blev Mandela idømt fem års fængsel, og året efter blev han og flere andre ANC-ledere anklaget for sabotage, forræderi og voldelig sammensværgelse. Processen mod ANC-lederne blev kendt som Rivonia-processen efter den forstad til Johannesburg, hvor det sydafrikanske politi havde fundet store mængder våben i ANC's væbnede afdelings hemmelige hovedkvarter. Afdelingens navn var Umkhonto We Sizwes - Nationens Spyd.
11. juni blev Nelson Mandela idømt fængsel på livstid. Men forinden havde han holdt sin store forsvarstale, hvori han blandt andet forklarede skiftet fra at være tilhænger af ikke-voldelig modstand til at gå ind for sabotage mod apartheit-regimet. Ligesom Martin Luther-Kings 'I Have a Dream-tale, der blev holdt året forinden, fik enorm betydning for kampen mod racisme i USA, blev også Mandelas tale regnet for skelsættende i kampen mod apartheit.
Nelson Mandela talte i over tre timer. Dette er således en redigeret version af talen.
