På en mur skråt over for porten ind til Zetland har nogen med meterhøje bogstaver skrevet: NEU! NEU! NEU! NEU! NEU! Allerede ved indgangen skal jeg åbenbart dunkes i hovedet med, at jeg er udsendt fra fortiden. At jeg er repræsentant for de døende, papirbårne medier.
Jeg går ind i gården, finder opgangen og mumler: »Neu! Neu! Neu! ...« i takt med hvert trin, jeg tager op til første sal. Træder så ind i den digitale mediefremtid.
Ved første øjekast ligner Zetland noget, jeg kender i forvejen. Det er rent ud sagt et åbent kontorlandskab. Eneste usædvanlige detalje er de kulørte lamper i loftet, som måske er et levn fra indvielsen af Det Nye Zetland fem uger tidligere.
Og så er der reolen med højskolesangbøger, der står lige inden for døren. Som salmebøger ved indgangen til en kirke.
