En ydmyg håndværksmaler. Det lyder ikke just som det stof, stor fotokunst er gjort af. Ikke så få motiver er umiddelbart mere prosaiske end en mand, der maler en stålbjælke – men netop den umiddelbare tanke er på mange måder just den barriere, som en dygtig fotograf skal kunne sætte sig ud over.
»Vi skal genlære at se, som vi gjorde i vores barndom, med den samme glæde ved opdagelsen, den samme overraskelse ved alt omkring os«, som den franske fotograf Marc Riboud udtrykte i slutningen af 1980’erne i et længere interview om sin karriere. Og lige præcis evnen til at se poesien i hverdagen, eventyret i de mest verdslige gerninger, magien i øjeblikket så at sige, har Riboud gjort til en dyd som få andre. Startende med hans berømte billede af maleren i Eiffeltårnet.
Riboud var bogstaveligt talt lige stået af toget fra Lyon, da han i 1953 for første gang ankom til Paris.
»Det er mine første skridt i hovedstaden og som fotograf«, siger han.
