Hun ser forrygende ud. I en traditionel festkjole med de karakteristiske høje spidse skulderpartier, en gomesi, af rødt silkeblankt stof med stiliserede hvide papyrus som mønster. Om livet et hvidt skærf. Håret, de tynde fletninger, er sat op i fontæne med en lyserød sløjfe. I det ene øre dingler et gyldent smykke, om halsen en halskæde af gyldne, brune og klare glasperler. Esther bærer på en gave, fine tallerkener, pakket ind i sølvskinnede papir.
Hendes ældre søster, Rebecca, skal giftes.
For første gang i dagevis skinner solen for alvor. Vi triller hen for at hente Michael i forretningen. Selv om det er lørdag, har han åbnet et par timer fra morgenstunden for også lige at få den omsætning med.
Esther stiger ud og går over for at hente Michael. Han er i gang med en reparation, som han er nødt til at gøre færdig. Til hendes udelte utilfredshed.
