Lørdag
Jomo Kenyatta-lufthavnen i Nairobi havde virket stor. Men Schiphol i Amsterdam er enorm. Og nu bliver hun nervøs. For når hun skal rejse tilbage fra Danmark om ti dage, er hun alene og skal selv finde vej rundt i dette babylonske kaos.
Jeg viser hende, hvordan skiltningen og de store skærme med afgangene fungerer. Det skal nok gå, tænker jeg, hun er kvik og kan jo altid spørge om vej.
Ved paskontrollen ind til Schengen-land kaster den hollandske pasbetjent et hurtigt blik på mit pas og nikker. Jeg går videre og venter på de andre. Esther træder frem til skranken og rækker sit nye pas frem mod den uniformerede, halvskaldede mand med letvægtsbrillerne. Han kigger på passet og så på hende. Længe. Han bladrer frem til siden med visummet fra den danske ambassade i Kampala. Kradser i det med en negl, ser op og spørger hende om et eller andet. Er tydeligvis ikke tilfreds med hendes svar. Min kollega Bo Søndergaard er næste i rækken. Han træder frem ved siden af Esther.
