Rummet er knap tre meter på hver led og adskilt fra husets andre rum med lerklinede halvvægge, som er et par meter høje. En af væggene er ved at gå i opløsning, og hvor leret er faldet af, gaber store huller ind til værelset ved siden af.
I dette hummer uden vindue bor en enke, der ikke kender sin egen alder, hendes to sønner samt en nevø, hvis forældre er døde. Små ni kvadratmeter – og en dramatisk forbedring af livskvaliteten for kvinden og hendes familie.
Hun hedder Eunice, og indtil for et års tid siden boede hun ude i det to meter brede mellemrum mellem dette hus og nabohuset. Mellem husmurene havde nogen hamret et vakkelvornt system af lægter og brædder sammen og beklædt det med en blanding af pap, plastik, presenninger og andre forhåndenværende byggematerialer til en parodi af en bolig på fire kvadratmeter. Her sov Eunice og sønnerne Moses og Nicolas – nevøen var ikke kommet til endnu – på sivmåtter, adskilt fra den bare jord af aviser. I regntiden stod de op om natten og blundede, mens vandet fossede ind.
Eunice er hiv-smittet og var for to år siden nærmest død. Nu er hun i behandling med aids-medicin i det katolske hjælpeprojekt Reach Out, hvor hun også tjener en beskeden dagløn ved at gøre rent og gå til hånde med madlavningen. Reach Out betaler desuden for sønnernes skolegang og for fødevarehjælp til familien.
