Patricia er klar. På fødderne sidder de nye sorte sko, som Esther købte i går på markedet efter intense forhandlinger om prisen. Michaels niece skal tilbage til sin kostskole efter den lange juleferie. Den ligger ved Luwero, cirka 75 kilometer nord for Kampala, og alle eleverne er, som Patricia, forældreløse.
Pigen har fundet et fredeligt hjørne ude i den lille gård, hun sidder halvt skjult bag den åbne dør ind til stuen. I hendes skød ligger et mørklilla penalhus, som er købt i taskeforretningen Neye på Strøget i København. Det er udsmykket med motiver fra et univers af troldmænd og hekse. Hun åbner det forsigtigt, tager et par tusser frem og studerer dem. I skødet ligger også et postkort. På det ene side er det hånddekoreret med et væld af små røde hjerter, på den anden side står med en otteårig dansk piges håndskrift:
»To Patricia with love from Nana«.
I stedet for frimærke har min datter klistret et lille skolefoto-portræt af sig selv på kortet. Varmen har opløst limen fra limstiften, billedet af den lyshårede pige drysser til jorden. Patricia samler det op, sætter det omhyggeligt på plads og klemmer det mellem tommel- og pegefinger, så limen får fat igen. Så lægger hun kortet ned i penalhuset og lyner til.
