Der er tiden før 7. juni 2010. Og tiden efter.
Før den tidlige sommerdag for godt tre år siden var han en travl og erfaren topembedsmand, departementschef gennem 17 år og en af Slotsholmens seniorer. Der var godt nok bump på vejen – en af hans ministre måtte gå af i unåde, og han selv var kun med nød og næppe sluppet fra en kommissionsundersøgelse uden alvorlige skrammer – men hans omdømme var intakt.
Men mandag 7. juni 2010 ringede en journalist fra BT til Skatteministeriet og stillede nogle spørgsmål om den daværende oppositionsleder og hendes mands skatteforhold. Det fik den politiske røgalarm til at gå i Skatteministeriet, og departementschef Peter Loft tog omgående styrepinden i en sag, der kunne afgøre, hvem der skulle være statsminister næste gang, som han udtrykker det.
Fem kontroversielle møder, fire berømte linjer og tre tumultariske år senere sidder Loft en efterårsdag der i stolen i villaen i Klampenborg og udtrykker sig resigneret, afbrudt af enkelte udbrud af indignation, forstærket med et par bandeord. Jobbet er for længst gået fløjten, hans rygte er, mener han selv, »stærkt ramponeret«, og han aner ikke, hvad fremtiden vil bringe. Om lidt skal han til den sidste, afgørende afhøring i Skattesagskommissionen, hvor han har haft den ubestridte hovedrolle. Men først til september får Loft en pejling på, om hans nuværende jobmæssige limbo vil fortsætte yderligere et par år under en tjenestemandssag, eller om han slipper for videre tiltale.
