Kerry James Marshall prøver at forklare mig, hvor svært det er at male silhuetten af et sort menneske. På sort baggrund.Vi står foran et lille billede med et ansigt, der træder frem af et begsort mørke. Man ser kun de hvide tænder, de lidt triste øjne og en tynd, hvid kontur omkring issen.
På en eller anden måde kan man godt sige, at alle billederne på denne enorme udstilling af Marshalls værker er forankret i det bedrøvede blik og i det temmelig forpinte smil på det her træsnit.
»Siden jeg lavede dette, har jeg udelukkende malet sorte figurer«, siger Kerry James Marshall, mens han guider mig gennem Charlottenborg, fordi han vil vise mig to vigtige malerier ovre i den modsatte ende.
Da vi når frem til malerierne, der hører sammen og hedder ’To usynlige mænd nøgne’, peger jeg på et af dem. Det er helt hvidt og tilsyneladende tomt.
