i lever i en verden, hvor alting konstant forandrer sig«.
Det er ifølge den amerikanske musiker Beck det eneste, man kan være sikker på i dette korte, skælvende liv.
Og dog. For en af de få ting, der aldrig forandrer sig, er, at Beck aldrig laver den samme plade to gange. Siden debuten med ’Mellow Gold’ i 1994 har han hver gang lavet noget nyt. Mere målrettet end rastløst har han kastet sig over nye sider af musikkens mangefacetterede ansigt. Fra folk til funk og fra sampling til akustisk guitar er Beck den inkarnerede forvandlingskunstner.
Eller sådan var det, indtil det 43-årige musikfænomen efter 6 års pladepause for nylig udsendte sit 10. album, ’Morning Phase’. Et dårende smukt album, som forståeligt nok fik mange fornemme anmeldelser, men også har delt anmelderne og ikke mindst det menige musikfolk med de mange uforsonlige meninger i to lejre.
