Forleden tog Ahmed Akkari til Læsø for at besøge sin samfundsfaglærer fra gymnasiet, som er pensioneret og nu har kastet sig over økologisk kartoffeldyrkning. Og om et par dage skal den tidligere imam til Aalborg og spise frokost med sin klasselærer fra folkeskolen, fru Sigersen, og sine gamle klassekammerater Carina og Camilla.
Han har købt boggaver til dem alle tre. En Rifbjerg-bog til fru Sigersen. Et 11-bindsværk om danske forfattere til Carina, der er blevet gymnasielærer. Og en bog om mænd og kvinder til Camilla, der er blevet danseinstruktør.
»Så havde jeg tænkt, at jeg ville købe en flaske vin til dem hver også. Og en æske chokolade. Jeg synes, jeg skylder dem så meget«.
Akkari er spændt på den frokost i Aalborg. Og også ved at få lidt kolde fødder. Sidst han så fru Sigersen, var til translokationen i Sønderbroskolens gymnastiksal efter 9. klasse, hvor eleverne én efter én blev råbt op, fik deres eksamensbevis og et håndtryk af skolens kvindelige leder. Men den 16-årige Ahmed Akkari tog kun imod eksamensbeviset og undlod at række hånden frem. Og følte, at han handlede som »en helt«. For han var den eneste i lokalet, der fulgte Guds ord.
