»Jeg har i mere end 20 år rejst i Afrika og Mellemøsten. Når jeg føler mig truet eller befinder mig i vanskelige situationer, griber jeg helt ubevidst ud efter en eller andens hånd. Hvad enten han har en pistol eller ej«, fortæller den tyske journalist Michael Obert.
At række hånden ud var også, hvad Michael Obert gjorde, da han i efteråret 2009 befandt sig i en alt andet end beroligende situation i regnskoven i Den Centralafrikanske Republik. Obert var i det ludfattige land for at skrive om arbejdet med at bevare regnskoven, da han hørte om en hvid amerikaner, som i mere end 25 år havde boet blandt bayakaerne, regnskovens pygmæer.
Wow, tænkte Michael Obert. Sammen med fotografen skyndte han sig at blive færdig med arbejdet. De fik to bayakaer som guider og fulgte et elefantspor dybere og dybere ind i regnskoven. Efter et par timer stod de pludselig i en lysning med små hytter omgivet af vrede og råbende pygmæer med tatoveringer i ansigtet, tilfilede tænder, spyd og truende attituder. Fluerne summede om de dyr, jægerne havde nedlagt.
»Det var som at blive kastet mange tusind år tilbage i tiden til dengang, alle var jægere og samlere«, fortæller Obert. »Og så var det pludselig som en scene fra en hollywoodfilm. Al larmen forstummede. Som om der var blevet slukket for en kontakt i regnskoven. Pludselig delte mængden sig i to. For enden stod en høj, tynd hvid mand med bar mave og to sorte babyer på armene. Han gav de små børn til deres mødre og mønstrede derpå Obert med korslagte arme og et køligt blik, der spurgte: Hvem er De, og hvad vil De her?
