Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Det var søndag morgen. Kim Leine lå på sofaen i stuen og læste, mens en duft af jasminte og ristet brød bredte sig fra køkkenet. Pludselig stod hans far i døren. I blåstribet pyjamas. »Kommer du ikke og holder mig lidt med selskab?«, sagde han.
Kim rejste sig og fulgte med. Kun iført underbukser. Ind i soveværelset, op på hemsen i varmen under loftet. Og ned på sengen, der lugtede af snavset vasketøj og søvn.
Hans far lagde sig ved siden af ham og hvilede på albuen.
»Du er så fin«, sagde han.
