Foto: PETER HOVE OLESEN

Hun fotograferer forbudt sex. I al hemmelighed

Lina Hashim har i to år taget billeder af ugifte muslimske par, der mødes i hemmelighed på parkeringspladser for at være sammen på en mere intim måde, end Koranen tillader. Nu udstiller hun en stribe af billederne.

En aften kørte Lina Hashim ud på Langelinie sammen med sin assistent, som ud over at køre bilen skulle lade, som om han var hendes hemmelige kæreste. Hun bad assistenten om at parkere helt tæt på en anden bil, for hun havde fået en forkert linse med til kameraet.

»Jeg var kommet lidt hurtigt ud ad døren ...«, forklarer Lina Hashim.

Assistenten adlød modstræbende og parkerede lige op og ned ad det kærestepar, der sad i den anden bil og kiggede ud over vandet.

»Så blev ham i den anden bil rigtig sur og gassede op, WWRROOoouumm ... De syntes, vi kom for tæt på. Så jeg lærte at udstyre mig med de bedste linser og holde mig langt væk«.

Lina Hashim fortæller historien, mens vi sidder i hendes atelier højt oppe under taget i en af det københavnske kunstakademis bygninger i Peder Skrams Gade. Hun har gået på akademiet i et halvt år og er ved at forberede en udstilling sammen med de andre førsteårsstuderende.

Hendes bidrag er 77 små kvadratiske fotografier af muslimske kærestepar, der mødes i dybeste hemmelighed, fordi det ifølge Koranen er forbudt at have intim kontakt med nogen, man ikke er gift med. Hun kalder serien for 'Unlawful meetings'.

»Da jeg gik i gang med den her undersøgelse, blev jeg overrasket over mange af de ting, der foregår. Og at de i det hele taget tør mødes på den her måde«, siger Lina Hashim.

Ideen dukkede op for tre år siden, da hun gik på fotoskolen Fatamorgana og fik stillet en opgave af sin lærer, fotografen Nicolai Howalt. Han kom ind i klassen og skrev et enkelt ord på tavlen: 'BIL'.

»Og så gik han«, siger Lina Hashim.

»Jeg var helt paf. Bil! Hvad tænkte han på? Jeg havde en ekstremt feministisk tilgang til mit arbejde og havde ikke engang kørekort ...«.

Hun gik hjem og grublede over, hvad hun skulle stille op. Der gik en dag, så en dag mere ... Hun havde kun fem dage til at løse opgaven. Bil, bil, bil ...

»Så kom jeg i tanke om, at jeg engang gik en tur med min datter og bed mærke i, at der holdt en masse biler, og at mange udlændinge stod og snakkede sammen. Det er et bestemt spot ude ved Øresund, og det er altid lige før, det bliver rigtig varmt«.

Først fotograferede hun mad

Lina Hashim forældre er fra Irak, men flyttede til Kuwait, inden hun blev født. Efter en del kringlede begivenheder endte familien i 1992 i Danmark. Da var Lina netop blevet 14 år.

Hendes far var ekspert i kalligrafi og indførte sin datter i håndværket, fra hun var helt lille.

»Det er lidt ligesom med musik, det er umuligt at lære som voksen. Du lærer nærmest at danse med hånden og penslen«, siger Lina Hashim og rejser sig for at hente nogle bambuspenne, der står henne på arbejdsbordet ved siden af forstørrelsesapparatet.

På væggen hænger et stort ark papir med eksempler på de to arabiske skrifttyper, hun mestrer.

Lina Hashim har også studeret antropologi. Og har altid været interesseret i at fotografere. Hun købte sit første professionelle kamera for ti år siden og har de seneste fem år arbejdet som selvstændig fotograf.

I begyndelsen tjente hun penge på at fotografere mennesketomme lejligheder for ejendomsmæglere og andre ting, som ikke krævede de helt vilde kunstneriske færdigheder. Som for eksempel mad, der var på tilbud.

Senere fotograferede hun muslimske kvinder uden det tørklæde, de ellers bar til daglig. Hun tog billederne bagfra i et hvidt rum og lagde et hvidt tørklæde over skulderen på kvinderne, så deres hårpragt så ud til at svæve i et tomt rum.

Og så kom bilerne ind i hendes liv.

En mand blev sur

De hemmelige kærestepar mødes ikke bare på Langelinie, opdagede Lina Hashim. Hun så dem også, når hun løb på en bestemt strækning ude ved vandet.

»Jeg kunne se, de blev forskrækkede, når jeg løb forbi. Nogle var meget intime og holdt om hinanden og kyssede. De vendte sig hele tiden om og kiggede ...«.

Hun fik taget nogle få billeder, inden Nicolai Howalts frist udløb. Og da læreren syntes, det var »meget fedt«, tænkte hun: Det skal jeg lave noget mere af.

Hendes mand syntes overhovedet ikke, det var en god idé.

»Det gør du ikke, sagde han. Man kan ikke tillade sig at filme folk! Hvad tænker du på? ... Jeg vidste godt, at man ikke kunne tillade sig det. Men jeg var besat af tanken«.

Hun var lidt forsigtig i starten. Alligevel var der en af dem, hun fotograferede, som gennemskuede hende.

»Det var ham der«, siger Lina Hashim og peger på et uskarpt foto af en mand, der hænger på væggen ved siden af de billeder, hun har udvalgt til udstillingen.

»Han havde en kæreste, der suttede den af på ham. Så lagde han mærke til mig og steg ud af bilen. Han var rigtig sur: »Hvad fanden laver du?««.

Siden har hun lært at holde afstand. Hun bruger de lange linser. Hun fotograferer i farten, når hun passerer par, der sidder på en bænk. Hun klatrer op i et træ. Eller hun bruger et ældre night vision-kamera, som ved hjælp af infrarødt lys kan fotografere i mørke.

Enkelte af parrene har sagt ja til at lade sig fotografere. Nogle henvender sig anonymt til hende på internettet, men de fleste aner ikke, at Lina Hashim betragter dem igennem sit kamera.

Hun gør sig dog umage for, at ingen kan genkendes på billederne.

Profeten er et godt eksempel

Lina Hashim er først og fremmest drevet af nysgerrighed, siger hun.

Hun er ikke ude på at kritisere Koranens forskrifter om moral og seksualitet. Men hun har læst bogen flere gange for at undersøge, om det virkelig kan være rigtigt, at man ikke må mødes uden at være gift.

Hendes studier har overbevist hende om, at forbuddet mod sex inden ægteskabet er skrevet ind i Koranen for at beskytte kvinderne.

»Man ville undgå uægte børn og kvinder, som skulle forsørge sig selv og måske blive prostituerede, fordi der ikke er nogen mand til at tage sig af dem ...«.

Men da hun for nogle dage siden læste i Koranen, kom hun til at tænke på, hvordan den cirka 1.400 år gamle tekst ville lyde, hvis den skulle genskrives i dag. Ville dette forbud så stadig være med?

»I dag har kvinderne jo nogle helt andre muligheder for at passe på sig selv. Konteksten er anderledes«, siger Lina Hashim.

Hun har konsulteret fremsynede såvel som fundamentalistiske imamer for at høre deres tolkninger af temaet. Og hun udstiller en koran ved siden af sine fotografier. En koran med gule lapper på de sider, hvor der står noget om det.

Hun er selv troende, men ikke praktiserende muslim, forklarer hun. Og hun har selv prøvet at møde fyre i al hemmelighed.

»Den der drøm om at gå sammen med en kæreste ned ad vejen, den kunne man godt glemme alt om. Det skulle være meget skjult. Og det er ikke sjovt at stå der og være teenager, og hormonerne pumper, og man har bare lyst til de her ting ...«.

Men det forbudte har også sine fordele, mener Lina Hashim. Der er noget poetisk over det.

»Man skriver breve til hinanden, og man skal finde ud af, hvor man skal sende dem hen. Det hele skal være hemmeligt. Det bliver super spændende. Og når man så endelig mødes, er det bare bang ...«.

Så det her forbud kan faktisk fyre ekstra op under et kærlighedseventyr?

»Kærlighed er jo ikke forbudt i islam«, svarer hun. »Tværtimod. Mange steder i Koranen står der noget om kærlighed, og profeten er jo et godt eksempel ... Han har været forelsket op til flere gange og har haft mange koner«.

Hun måtte løbe for livet

Det er ret almindeligt, at unge muslimer gifter sig uden at fortælle det til nogen, fortæller Lina Hashim.

»Mange indgår hemmelige ægteskaber. Måske fordi de har lyst til hinanden og ikke vil begå en synd, men ikke er parate til det store ægteskab«.

Og så mødes de med ren samvittighed, men stadig hemmeligt, fordi det ikke er den helt rigtige, de har mødt ...?

»Ja, det er vel ligesom almindelige danske unge, som ikke er klar til at blive gift, men gerne vil have et forhold ...«, foreslår hun.

Der er mange grunde til at mødes i det skjulte, har Lina Hashim fundet ud af. Det kan være muslimer, der har fundet en dansk kæreste. Eller folk, der er deres ægtefælle utro. Men de fleste er helt unge muslimer, som skal have testet, hvad kærligheden går ud på.

Og mønstret er som regel det samme: Man kører i hver sin bil ud til en parkeringsplads, som helst skal befinde sig ved vandet eller i nærheden af noget andet romantisk, for eksempel en park eller en skov. Så kan man gå en tur. Eller man kan blive siddende i en af bilerne og fyre godt op under musikanlægget.

»Når de spiller superhøj meget romantisk arabisk musik, så er det, fordi de er i gang med at lave noget, som ikke skal høres ...«, siger Lina Hashim.

Hvad er det mest ubehagelige, du har været udsat for?

»Det var en aften på Langelinie, hvor jeg løb for livet«, siger hun og går hen til fotografierne på væggen for at vise, hvor det foregik. En stor og dyr bil holdt parkeret et sted, hvor der var bælgmørkt.

»Man kunne bare ikke se, hvad der foregik. Jeg ville virkelig gerne tæt på, men kunne ikke rigtig komme til«.

Hun bad sin assistent blive siddende i bilen, mens hun tog sine kameraer over skulderen. Planen var at slentre forbi bilen og så lige klikke løs. Det regnede. Hun havde en paraply med og en hel masse tøj på og gemte kameraerne lidt væk.

Pludselig stod manden fra den store bil foran hende.

»Han så ikke særlig rar ud. Og så sagde han bare: »Godaften!«. »Æh, godaften«, sagde jeg så. »Er du alene«, spurgte han. »Æh, jeg har ikke noget at snakke med dig om–, svarede jeg ... »Hvad laver du her?«. Han blev ved og ved ... Og så blev jeg bare helt vildt bange«.

Hendes assistent havde advaret hende imod folk i store Mercedes’er og andre kostbare biler. De kunne være fra indvandrerbanden Black Cobra, mente han.

»Jeg tænkte, det bare var for at forskrækkke mig, men ham der, han havde en kæmpe bil. Han blev ved med at spørge. Og jeg begyndte at gå. Han gik efter mig ... Jeg skrev en meget hurtig sms til min assistent: »NU« ... Han forstod det og kom kørende med bilen og åbnede døren, og så kom jeg ind ...«.

Efter den oplevelse holdt hun en lang pause.

Men så tog hun ud igen. Og måske mangler hun flere billeder for at gøre serien komplet, det har hun ikke helt gjort op med sig selv.

Hvad er det især, der optager dig ved disse møder?

»Jeg synes, det er meget interessant«, siger Lina Hashim, »at det er offentligt og hemmeligt på samme tid«.

Publiceret 23. januar 2014

Redaktionen anbefaler:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce