Cédric Klapisch hæver sine blottede håndflader mod himlen. À la française. Som de tit gør, franskmænd, for at understrege, at den observation, der kommer nu – den kan du godt tage med dig i banken.
»Så sent som den anden dag«, siger han, »mødte jeg en 20-årig fyr, som jeg talte længe med. Hele hans tilværelse gik med at prøve alting for første gang. Det var fascinerende«.
»Det var første gang, han var i et fremmed land, første gang med alting. I min alder er det altid mindst tiende gang, jeg prøver noget. Sådan er det bare. Livet bliver anderledes hen ad vejen. Hverken værre eller bedre, bare anderledes. Uskylden og spontaniteten, som hører til at opleve noget for første gang, er uigenkaldeligt væk. Det betyder ikke, at tilværelsen er mindre ...«, og Klapisch leder efter ordet, »... romantisk, men at den er romantisk på en ny måde. Kærlighed opleves uendelig forskelligt, afhængigt af om du er 15, 25 eller 40 år gammel«.
Cédric Klapisch er selv blevet 52. I 13 år har han skrevet videre på historien om en håndfuld franskmænd, der i den første film var omkring 25, i den næste cirka 30 og nu altså omtrent 40.
