Omme fra baggården bag Galleri Nils Stærk lyder et højt hvin. En mand i blomstrede shorts står og sprøjter med en grøn haveslange på nogle rustne plader, der står lænet op ad en container. En spinkel kvinde i plaskvådt tøj og gummisko skrubber på en af pladerne med en skuresvamp. Hun dirigerer manden til at sprøjte højere oppe i hjørnet af den 2 meter lange plade.
»Den her er bedre«, siger hun under vandplasket.
Kvinden er kunstneren Tove Storch, og metalpladerne er i gang med at blive præpareret, inden de skal sættes sammen i en række skulpturer til Tove Storchs næste udstilling fra 28. august til 18. oktober på Galleri Nils Stærk. Tove Storch er 32 år, og hendes tidligere skulpturer er blevet beskrevet som både massive og minimalistiske, skrøbelige og sanselige. Hun arbejder med modsætningerne mellem det vilde og det kontrollerede, det rå og det helt fine. At holde fast og lade stå til. At sætte det velkendte i et helt nyt perspektiv.
Hun er fascineret af ting, vi er vant til at omgås – som møbler – og det forhold, kroppen har dem. Den fornemmelse ønsker hun at tale til med sine skulpturer. Og så er hun fascineret af bogen. Det skrevne ord, bare uden at bruge ord.
