Hjemme på sit arbejdsværelse i London opbevarer forfatteren Tom Rachman sin fortid spredt ud over adskillige hyldemeter. For hver eneste af hans bøger indeholder »en lille smagsprøve på«, hvordan og hvem han var, da han læste dem. Vi køber ikke reoler til at opbevare vores aviser i år efter år. Men vi beholder vores bøger. Og det er der ifølge den britiske forfatter en særlig grund til.
»Mine bøger er de sidste reminiscenser af, hvordan jeg var engang. Og derfor holder jeg så meget af dem. Jeg gemmer også bøger, jeg hader, fordi de har frastødt eller ophidset mig, og jeg vil gerne bevare den følelse. På den måde er bøgerne et fysisk udtryk for min intellektuelle historie«, siger han.
Han kan huske, hvor han har læst hver eneste af sine bøger, hvad han var optaget af på det tidspunkt, og hvem han eventuelt har stjålet dem fra. Og når der er huller på hylderne, ved han også, hvilke bøger der mangler, og hvem der har glemt af aflevere dem. Heldigvis. For de kan ikke erstattes af et identisk eksemplar eller en ny udgave med et andet omslag.
»Det er nødt til at være præcis det eksemplar, jeg læste dengang. Selv om jeg faktisk næsten aldrig læser mine bøger igen, ville det være en fysisk smerte for mig at miste dem«, siger han.
