Det er højsæson for bogudgivelser og dermed også forlagenes forsøg på at skabe interesse for netop deres vare. Derfor får medierne tilbud om at bringe uddrag af bøger, deltage i pressemøder med forfatterne eller ligefrem få adgang til eksklusive interviews med særligt interessante og bemærkelsesværdige skribenter.
Redaktionerne siger langt oftere nej tak end det modsatte. Men indimellem bliver muligheden for udveksling af opmærksomhed alligevel så interessant, at den skal forfølges på avislæsernes vegne – eksempelvis da forlaget Turbulenz for snart et par uger siden spurgte, om Politiken kunne tænke sig at lave et interview med Mike Tyson via email.
Anledningen skulle være den danske udgivelsen af selvbiografien ’Mit livs kamp’, hvor den tidligere sværvægtsbokser fortæller om sin kontroversielle karriere fra den rå opvækst i New York over global stjernestatus som ubestridt verdensmester til nedturen med vanærende nederlag, misbrug, familiefejde, voldtægtsdom og økonomisk deroute.
Så derfor: Jo, det lød interessant i hvert fald at gøre forsøget, så spørgsmål blev sendt af sted med nogen skepsis. Dels er det ufuldstændigt at lave et interview uden mulighed for at følge op på svarene, dels er autenticiteten tvivlsom – især når spørgsmålene sendes via en dansk forlægger og et amerikansk kommunikationsbureau. Derfor var risikoen for at modtage et salgsfremstød camoufleret som alt for velformulerede svar bestemt til at få øje på.
