Et af mange små mysterier omkring Venstres monumentale bilagskrise i foråret omhandler Claus Hjort Frederiksen. Chefstrategen, Venstres stærke mand, den til enhver tid siddende formands tætte allierede.
For hvor var manden med alle disse kvaliteter i de 3-4 kritiske døgn, hvor Lars Løkke Rasmussen hang og dinglede i en sytråd? Hvor var jernnæven Hjort, da fremtrædende partifæller på stribe erklærede sig parat til at klippe tråden og skifte formanden ud?
Det er der siden spekuleret meget i, hvorfor Claus Hjort Frederiksen tilsyneladende forsvandt fra jordens overflade og i hvert fald var utilgængelig for medier og de fleste partifæller. Vi spørger Hjort selv en solbeskinnet septemberdag, siddende på terrassen i hans hjem, som er hans farfars gamle fiskerhus fra 1805 ved havnen i Humlebæk.
Herfra skuer 67-årige Hjort Frederiksen dagligt ud på øen Hven og betragter Tycho Brahes hvide kirke. Det minder ham om, at der på disse kanter er tænkt store tanker gennem historien. Det gør ham ydmyg.
