Det er bare et rundt vindue med en diameter på 79 centimeter. Omgivet af firkantede ruder. Tilsammen en 3 meter bred og 1½ meter høj gevækst på undersiden af den internationale rumstation, der kredser om vores klode med 28.000 kilometer i timen. Men har man én gang kigget ud ad det vindue, har man forandret sig, siger den canadiske astronaut Chris Hadfield, der under sit 5 måneder lange ophold på rumstationen jævnligt stjal sig til pauser fra sit arbejde for at kigge ned.
»Jeg ville elske, hvis alle mennesker kunne få nogle hundrede kredsløb ved det vindue. Jeg tror, folk ville træffe bedre beslutninger. For man ser vores verden bedre derfra«, lyder det i telefonen fra Toronto fra Chris Hadfield, hvis bog ’Astronautens guide til livet på Jorden’ i dag udkommer på dansk.
Han besluttede sig for at blive astronaut, da han i 1969, 9 år gammel, i fjernsynet så Neil Armstrong sætte det første fodspor på Månen. I dag er den 54-årige tidligere testpilot måske den bedst kendte astronaut siden Armstrong – især fordi han lagde fotos og refleksioner fra rummet ud på sociale medier og indspillede den første musikvideo i rummet, David Bowies ’Space Oddity’ , som han gav med klar stemme og vægtløs guitar, hvilket Bowie kvitterede for på Twitter med et »Hello spaceboy«. Og da Hadfield efter 5 måneder i rummet var landet i Kasakhstan og kravlede ud af kapslen, var videoen det første, han hørte for fra en i det russiske landingsmandskab: »Sikken video, Chris! Vi er så stolte«.
Men han kan også takke sit eget jordnære, opvakte og vindende væsen for, at han for millioner i dag er en slags rummets ansigt udadtil.
