En populær vandrehistorie i det hedengangne DDR lyder sådan: En østberliner køber hver morgen en i en kiosk en avis, kaster et hurtigt blik på forsiden og smider avisen væk. En dag spørger kioskejeren ham, hvorfor han i det mindste ikke læser sportssiderne eller det lokale nyt, ja, hvorfor han overhovedet køber avisen.
Kunden svarer: ’På grund af dødsannoncerne’. Kioskejeren: ’Jamen de står på sidste side’. Kunden: ’Dem, jeg interesserer mig for, står på forsiden’.
Den dødsannonce, forsidelæseren ventede så tålmodigt på, blev indrykket 9. november 1989. Günter Schabowski, medlem af politbureauet, Sozialistische Einheitspartei Deutschlands øverste ledelse, skrev, uden selv at ane det, verdenshistorie, da han på en pressekonference nogle minutter efter klokken 19 slog hul i Muren ved overgangsstedet til Vestberlin i Bornholmerstrasse.
Titusinder var lige så stille listet ud, da Ungarn i maj 1989 begyndte at fjerne sine grænseanlæg til Østrig. Mens de forsvandt til Vesttyskland, gik andre titusinder i efteråret 1989 på gaden, først i Leipzig, siden i Berlin, og påstod frækt, at »vi er folket«.
