Mens spillerne har haft nye kampe at koncentrere sig om i deres klubber, har Morten Olsen hver eneste dag, siden EM-holdet i Parken blev slået af Portugal på et mål i overtiden, til stadighed kunnet ærgre sig og analysere igen og igen for at finde svar på, om det var en tilfældighed eller for dårligt af hans hold, at man ikke kunne holde fast i det ene point tiden ud.
Det er jo en landstræners vilkår, at der er lange perioder mellem opgaverne, hvor han har sine spillere til rådighed til forberedelse, taktisk træning og opbygning af sammenhold, indbyrdes forståelse og automatik i spillet. Om nogen ved 65-årige Morten Olsen det. Han debuterede 16. august 2000 i Torshavn med en 2-0-sejr over Færøerne. En start på et nyt afsnit i trænerkarrieren, som ekslandsholdsanføreren ikke havde sat tidshorisont på.
»Da jeg blev landstræner, tænkte jeg ikke langt ud i fremtiden. Som fodboldtræner kan man ikke planlægge, hvor mange år man vil blive samme sted. For det handler jo om resultaterne og om, hvordan man får holdet til at præstere og udvikle sig. Der er andre, som bestemmer, om man skal fortsætte«.
Han forlængede med fire år, og den tidligere DBU-generalsekretær Jim Stjerne Hansen gjorde det igen og igen med Olsen, der er stolt over at være træner for landsholdet.
