Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Verden er vendt på hovedet. Finkulturen har fået kamp til stregen. Godt og vel.
Da Madame de Staël i 1802 fik udgivet sin roman ’Delphine', lå gaderne i Paris øde hen i dagene efter udgivelsen. Teatrene stod tomme, droschekuskene sad oppe på bukkene og sov. De var arbejdsløse, for alle byens fine standspersoner sad hjemme og læste Madames nye roman.
Litteraten Horace Engdahl fortæller historien i sin nye essaysamling, ’Arret efter drømmen’.
I dag åbner nærmest ingen Madame de Staëls bøger, hvis de overhovedet har hørt om dem. Bøgerne ligger som det, Engdahl kalder »sammenskredne tårne i romantikkens landskab«. Den franske forfatter, som engang stod i verdens centrum, ligger glemt og ulæst tilbage.
