Undertitlen på filmen var oprindelig ’Rige svenskere mister deres værdighed’. Men måske var Ruben Östlund bange for, at den satiriske tone ville påvirke den måde, folk oplevede ’Force Majeure’ på, så han lod den ligge.
Östlund er – endda uden sammenligning – den mest lattermilde person, jeg har interviewet. Intet ved mødet med manden svarer til noget i hans film, der udmærker sig ved en egen udefra betragtende distance, vekslende med tragikken i, hvad vi frygter kommer til at ske nu ... nej, nu, NU. Men som aldrig alligevel gør det. Sådan ufortyndet i hvert fald. Også tragik kan gradbøjes.
Hans nye film, ’Force Majeure’, handler om en svensk kernefamilie, der er på ferie på et skisportssted i De Franske Alper. Under en frokost på hotellets terrasse kommer en lavine hvirvlende imod dem, og inden den rammer, når familiefar Tomas at samle sin mobiltelefon og sine handsker op fra bordet og løbe derfra, mens konen, Ebba, tager sig af børnene.
Lavinen rammer alligevel ikke, og pludselig er Tomas tilbage, som var intet hændt.
