De ville få tæsk. Masser af tæsk. Det vidste de godt.
»Den her serie kommer til at dele den danske befolkning i to«, sagde producenten til instruktøren, men i kølvandet på alle bøllebankene til ’1864’ er Ole Bornedal gået i skjul, for ligegyldigt hvor meget Ingolf Gabold som daværende dramachef havde forberedt ham på al det brænde, der ville falde ned, så blev den konkrete brutale virkelighed alligevel for meget af det gode.
Så Ole Bornedal tager ikke sin telefon for tiden.
Manden, der i alle sine år som et af filmpressens yndlingsofre har holdt hagen i vejret som en anden Kaiser Wilhelm og prydet sig med sine blå mærker, som var de æresbevisninger, har følt sliddet efter otte ugers konstant Bornedal-bashing. Otte uger, hvor så langt hovedparten af tv-anmelderne havde musketten helt fremme – otte uger, hvor tusinder af facebook- og twitterbrugere sad kampklar med hænderne på tasterne på slaget 20. Nu sku’ den kat slås af tønden.
