Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Klint
Foto: Peter Klint

Engang lignede vores liv hinandens

Indtil 2013 havde Nour el Din og Politikens journalist meget tilfælles, selv om de boede flere tusinde kilometer fra hinanden. Nu er der kun tre kilometer mellem de tos bopæl. Men deres tilværelser er til gengæld blevet vidt forskellige.

FOR ABONNENTER

Vi deler alder. Nour el Din er 57, og jeg er 58. Vi deler postnummer. 3000 Helsingør. Han er forretningsmand, flygtning fra Syrien og bor på Helsingørs nedlagte sygehus, som er omdannet til asylcenter. Jeg har hus i Snekkersten og er journalist på Politiken. Vi mødes på centeret. Han står med det hvide hårs milde autoritet, sandfarvet sweater, lyseblå skjorte og en dannet udstråling. Kemien er fra begyndelsen god. Det er tilliden også. Vi har ikke andet. Jeg må have tillid til, at han fortæller sandheden, som jeg ikke kan efterprøve. Han må have tillid til, at jeg behandler ham ordentligt. Han taler engelsk. Ikke flydende, men nok til at vi kan tale uden tolk. Vi går op på hans værelse. Det ligger på det gamle hospitals 3. sal. Han bor her med sin brors datter. Flugten har været dramatisk. Men også mit blod har flydt her. Jeg fik engang taget min blindtarm på Helsingør Sygehus. Hans forældre var statsløse palæstinensere fra Jerusalem. I 1948, da Israel blev dannet, flygtede de til Damaskus i Syrien, hvor Nour el Din er født. Han voksede op med sin mor og far i en rig familie med 12 søskende. Han er den næstældste. Faren var virksomhedsejer, og de boede i et eksklusivt kvarter. Jeg og min søster er vokset op med vores mor nord for København under almindelige vilkår.

Nour el Din tog en fin eksamen i økonomi på universitetet i Damaskus. Jeg tog en middelmådig eksamen i jura på Københavns Universitet og blev siden journalist. Han kom i militæret i tre år og arbejdede som sygeplejerske. Jeg trak frinummer. Han grundlagde sin egen virksomhed, som solgte dameundertøj. Jeg skrev debatindlæg om det ræverøde regime på Journalisthøjskolen i Aarhus i 1980’erne og blev ansat på Berlingske Tidende i 1987. Han havde 17 ansatte i sin virksomhed, som han solgte i 1990, hvorefter han blev ansat som administrerende direktør i sin brors tøjvirksomhed. Jeg skrev om meget forskelligt, men i løbet af 90’erne mere og mere om flygtninge og indvandrere. Siden midten af 70’erne er der kommet 200.000 muslimer til Danmark, og det har ændret landet. Historien handler ikke kun om dem, men også om os. Den har født Dansk Folkeparti. Den har splittet den danske befolkning. Den har ændret vores sprog. Den har haft afgørende indflydelse på fire folketingsvalg. Den er en af årsagerne til, at Nour el Din og jeg sidder over for hinanden i december 2014.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden