Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Ditte Valente

»Jeg vil have den langsomme dannelse tilbage«

Josefine Ottesen er en af landets mest læste forfattere. I næste uge udgiver hun for egne penge en roman, hvor hun forsøger at opfindeen helt ny litterær genre.

Forfatteren Josefine Ottesen er en af landets mest læste forfattere. Hun har 200.000 bøger stående på de danske biblioteker. Hun er et af de få forfatternavne, som børn i alle aldre kender fra serier som ’Krigeren’ og ’Drageherren’.

Med sin nye roman ’Helgi Daner’, som er skrevet hen over den gamle myte om Holger Danske, forsøger forfatteren at få fat i endnu flere læsere. Men ikke kun for sin egen skyld. Bogen er et eksperiment, som forsøger at gøre det, alle taler om, men de færreste lykkes med – at få unge til at læse og at samle familier fra flere generationer om noget, der ikke handler om tv-skærme eller computere.

Foto: VALENTE DITTE

»Mange familier er gode til at fodre børnene med speltboller om morgenen og køre dem til Suzuki-violin om eftermiddagen, men når familien har spist til aften, sætter børn og voksne sig med hver sin skærm. Jeg vil have de langsomme medier og den langsomme dannelse tilbage«, siger forfatteren.

Hendes bog udkommer 2. oktober, og selv om hun er en garvet forfatter, vil hun denne gang være ekstra spændt, for med udgivelsen af ’Helgi Daner’ har hun en kvart million kroner på højkant, fordi hun selv betaler for udgivelsen.

»Jeg valgte at udgive bogen på mit eget forlag, for hvis jeg skulle have haft et forlag på slæb, kunne det ikke have ladet sig gøre«, siger Josefine Ottesen.

Hun siger det ikke som en kritik af forlagene. Det er bare en konstatering af, at forlag ikke fungerer på den måde, at man som Josefine Ottesen selv efter et års arbejde på en roman bruger yderligere et år på at aktivere læsere, bibliotekarer, efterskolelærere og større kulturinstitutioner, så det stort anlagte eksperiment får mulighed for at lykkes.

»På forlagene får marketingfolkene et vist antal timer, de kan bruge på hver bog, og jeg ville gerne afprøve nogle nye måder at markedsføre bogen på, så den kunne nå længere ud. Den slags eksperimenter har forlagene ikke råd til. Markedsføringsfolk har afprøvet alt muligt for at få folk til at læse, men det, der virker, er jo, når en bog bliver anbefalet fra ven til ven, eller hvis nogen i familien fortæller om den. Den slags kan man ikke annoncere sig til«, mener Josefine Ottesen.

Med sit eksperiment placerer forfatteren sig midt i den løbende diskussion om, hvordan bogbranchen skal finde sin plads og sine læsere i en verden, hvor alt helst skal være gratis eller i det mindste digitalt, og hvor alle leder efter den afsætningskanal, der kan sikre dem overlevelse i en stærkt foranderlig branche.

Forfatteren benytter sig dog også af gode og velprøvede metoder, som går på at skabe en understrøm af samtale om en kommende bog. Det seneste år har hun eksempelvis delt sin bog ud til omkring 200 personer. Nogle af dem har læst med, mens den blev til. Andre har først fået den, da teksten var helt færdig. Ideen er, at jo flere der kender til en bog, før den udkommer, jo større synlighed vil den få.

Nye former for samarbejde

I Brønderslev har 15 familier læst med på en særudgave af bogen siden engang i foråret. De har fået en pakke med en trykt bog samt adgang til at downloade e-bog og lydbog, så de har kunnet vælge præcis den form, der passer dem bedst. Unge læsere får bogens 26 nøglepersoner præsenteret på spillekort af den type, de kender fra kortsamlinger om biler eller fodboldspillere. Særudgaven indeholder desuden et hæfte med forslag til lege og spil samt en lynlæsningsudgave til de familiemedlemmer, som måske er forhindret i at læse i samme tempo som de øvrige, men alligevel gerne vil deltage i samtalen om bogens indhold og temaer.

Nogle af temaerne er ånd, kristendom og europæisk identitet, og som forfatteren konstaterer, er det ikke ligefrem emner, børn automatisk falder over, medmindre de voksne tager dem op og taler om dem.

Josefine Ottesen har gennem mange år fået sine bøger udgivet på Høst og Søn under Gyldendal-forlaget Rosinante & Co., og selv om forfatteren har valgt at udgive bogen for egne penge, ville hun betale sit sædvanlige forlag for at tage sig af bl.a. distribution og markedsføring af bogen. Det var forlaget dog ikke interesseret i.

»Vi er et forlag og kan ikke tilbyde at sælge ydelser stykvis. For os er bøger et kreativt partnerskab«, siger forlagets direktør Jakob Malling Lambert.

Til gengæld er Rosinante & Co. nærmest det eneste sted, Josefine Ottesen har fået nej. Hver gang hun har henvendt sig til mulige samarbejdspartnere i projektet, har de sagt ja. Derfor er bogen en del af pensum for flere fag på Østerskov Efterskole, hvor 90 elever skal læse den i efteråret. Den er også udgangspunktet for en Holger Danske Festival på Nyborg Slot 4. oktober, hvor en række fynske biblioteker møder op med busfulde af læsere.

Ved udgivelsen af sin roman står Josefine Ottesen dog ikke helt alene. Hun betaler forlaget People's Press for at stå for distribution og markedsføring, selv om hendes eget forlag står som udgiver.

Jakob Kvist hørte forfatteren fortælle om sit projekt på en konference, og da det kom ham for øre, at hun overvejede at udgive bogen selv, spurgte han, om ikke hun kunne være interesseret i et samarbejde.

»Vi vil gerne være platform for forskellige former for samarbejde, og så betyder det da også noget, at Josefine Ottesens projekt handler om at skabe nye fællesskaber omkring læsning«, siger Jakob Kvist.

Josefine Ottesen understreger, at det stadig er hende, der står for hele projektet, og at forbindelsen til People's Press er en forretningsaftale.

»Hvis bogen flopper, tjener de ikke ret meget, mens hvis det går godt, får de flere penge. Personligt regner jeg ikke med, at det bliver en guldgrube, for jeg skal sælge i hvert fald 5.000 bøger, før jeg har mine penge hjemme igen, men heldigvis plejer mine bøger at have et ret langt liv«, siger hun.

»Men jeg ved da ikke, om det lykkes. Spørg mig igen om et år«.

Publiceret 27. september 2014

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce