Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Finn Frandsen

Far skal ud at jage, når børnene sover

Rapperen Johan ’Jooks’ Forsby vil have potens og styrke ind i den ofte latterliggjorte familiefar. På sit nye album, ’Dyr’, revser han drengerøve, der driver målløst gennem livet, og prøver i stedet at definere en voksen ægtemand og far, der stadig jager sine drifter. Uden at ødelægge familien.



Etableret, med 20 gram guld om min finger, så få de fucking skanky damer ud af her

Etableret, med to unger under mine vinger, så få de fucking drengerøve ud af her

Nummeret ’Etableret’ af Jooks

Det er, når børnene sover, at dyret rejser børsterne. For dyret gider ikke sidde i sofaen og falde i søvn til en håndboldkamp. Dyret gider ikke vågne børn. Dyret har brug for at gå på rov, og dyret er sultent.

»Vi må ikke give slip på det der dyr. Heller ikke selvom vi træder ind i en traditionel ramme med mand, kvinde og børn. Vi har stadig drifter og begær, som skal lukkes ud. For dyret er ligeglad med rammerne. Dyret gider da ikke sidde inde i kassen, det vil stadig ud og afsøge verden«, siger Johan Forsby.

Vi sidder i netop en slags kasse eller ramme om et familieliv. En herskabslejlighed på Østerbro. Omgivet af øvre middelklasse i form af stempelkaffe, Mummitroldene-kopper, store smukke lyse rum oversået med sørøverskibe, plastikpistoler og andre små farverige børneefterladenskaber.

34-årige Jooks har skrevet en plade om det sted i livet, hvor de fleste af os tjekker ind i 30’erne. Hente-bringe-turnus, brudte søvnrytmer, logistik og behovsudsættelse. Det usexede børnefamilieliv. Hvor de fleste, eller måske alle, andre rappere skriver tekster om deres forbrug af lette damer, joints, fester, flasker og den slags fernis, handler Jooks’ nye plade om glæden ved at have en flok. At leve i en kernefamilie med to børn. Begære sin kone på 13. år.

Jooks tygger nikotintyggegummi på 5. måned. Og er træt af mænd, der ikke ved, hvilken slags mænd de vil være.

»Jeg oplever, at mange mænd ikke tager stilling i deres liv, men bare sådan flyder lidt. En dag er de pludselig 33 år og rastløse og tænker hov, så må jeg hellere se at få kone og børn, for det gør man jo. Så ruller de videre og bliver skilt fem år senere, fordi det bliver ureflekteret, og de i øvrigt altid lige holder en dør lidt åben«.

Som dem, der fremlejer lejligheden, når de flytter sammen med kæresten?

»Ja! Hvad fa’n er det? Så gå dog ind i det helhjertet, og hvis det så braser sammen, så braser det sammen. Og så løser du det. Men du kan ikke spille halvt på et ægteskab«.

Farvel til drengerøven

De temaer – mænd, fædre, børn og familie – fylder meget i Jooks’ kreative output. På mandag kommer hans andet soloalbum, ’Dyr’, og om en måneds tid udgiver han romanen ’Sønner af mænd’, der er skrevet sammen med Politiken-journalist Tarek Omar. Begge dele kredser om det at være mand og voksen i disse år, hvor drengerøven, forlystelsessygen og det uforpligtende singleliv ellers er populært.

På mange måder gør Jooks sig til fortaler for nogle ret konservative værdier, når han i numre som ’Etableret’, ’Vågen’, ’Når børnene sover’, ’Dyr’, og ’Shh’ rapper om at huske at begære hinanden i kærligheden. At lade være med at lade sig distrahere af ligegyldig flirt på sidelinjen. At gemme det gode til konen og at blive sammen.

Startskuddet var nummeret ’Mand 2.0’, som han skrev sammen med vennen og samarbejdspartneren Orgi-E. Orgi-E’s ’Klamfyr’-projekt er seksuelt temmelig eksplicit omkring det mandlige begær med fokus på ’Singlepik’, som et af hittene hed.

»Men det at have kone og børn har samme potens. Rap bliver også ældre, drenge bliver til mænd, og tekstuniverset udvider sig. Jeg insisterer på at kunne rappe om det liv, jeg har nu. Også om 10 eller 20 år«.

Vi taler generelt højt og længe om singlesex og dating, men så snart vi indgår i et parforhold, bliver vi mere tilbageholdende. Fordi den monogame sex opfattes som mindre fræk?

»For mig har det faktisk været lettere at være udtalt omkring seksualiteten i ægteskabet. Fordi seksualitet er ikke kun noget, vi skal hente ude, men i høj grad også hjemme. Jeg er træt af den diskurs om, at hvis man er familiefar, er man blød, usexet og amputeret. Den her plade handler om manden med udsyn og fremdrift, som har sin flok med«.

Han fortæller om, hvordan han ser mænd og kvinder i parforhold, der glemmer at lege med hinanden. Der brokker sig til vennerne over, at de får for lidt, i stedet for at gøre noget ved det.

Men hvorfor skulle netop Jooks have fundet svaret på det, som de fleste kæmper med? Lige indtil de bliver skilt og forklarer vennerne og psykologen, at »de ikke helt havde sig selv med i det«.

»Jeg forsøger hverken at lege parterapeut eller foregiver at have opfundet den dybe tallerken. Men jeg insisterer på, at det, som fandtes før, også skal findes efter børnene. ’Shh’ handler om sex, når børnene sover. Fordi jeg synes, det er vildt, så meget den der seksualitet forandrer sig med børn. Men jeg kræver, at den bliver ved med at findes. Nummeret handler om, om barnet da for fanden ikke bare kan sove, så man kan få lov at være sig selv og sin egen krop og to kroppe sammen og ikke bare et serviceorgan«.

Kontraktforhandling på første date

Så når Jooks rapper: » Vi har næsten glemt, hvordan det var, når det’ os. Akavet når vi starter det op. Men pludselig bliver det let, når vi bare giver los. Par uden børn kan ik’ gøre det så råt«, er det den sultne familiefar, der er på spil. Dyret, der vågner.

»Folk glemmer deres drifter. Vi bliver de der rationelle forældre og sørger for rigtig mad til børnene og 10.000 fritidsaktiviteter og legeaftaler og pis og lort. Og så går man kold klokken 20. Fordi man har løbet rundt på arbejde og bagefter løbet rundt i privatlivets arbejde, og man når fandeme hverken at tale sammen eller knalde. Og det er de to ting, du skal nå hver dag. Ellers falder det hele sammen omkring dig«.

Jooks arbejder sammen med sin kone, forfatter Julia Lahme, i deres fælles virksomhed med 10 ansatte. Her sælger de kommunikation og pr til livsstilskunder inden for mode og mad.

»Jeg kan huske, at vi havde en slags kontraktforhandling allerede på vores første date. Hvor jeg sagde, at jeg var nødt til at lave musik, også selvom det i perioder ville irritere hende og fylde det hele. Og hun sagde, at hun skulle skrive, og hvis ikke hun fik rum til det, gik hun helt i stykker. Og så lovede vi hinanden, at der skulle være plads til det. For hvis vi ikke gør hinanden stærkere, hvorfor fanden skulle vi så være sammen?«.

Han bryder sig ikke om, når hans venner siger, at de skal »have lov« af konen til et eller andet. Eller omtaler deres kærester som hjemmestyret, kommandocentralen eller lignende.

»Det er en total afseksualisering af parforholdet. Man ødelægger sit sexliv, hvis man taler om sin partner på den måde. Hun bestemmer sgu da ikke over dig, I bestemmer sammen«.

Men de to verdener – at koge havregrød og kogevask over for at underholde 30.000 på Roskilde Festival – må nogle gange konflikte?

Det er fantastisk at få lov at banke helt igennem på en scene som kontrast til, hvad der sker på en hverdagsaften med Netflix derhjemme. Den energi tager jeg med mig ind i mandagen, når jeg igen skal være familiefar

»Nej. Det er fantastisk at få lov at banke helt igennem på en scene som kontrast til, hvad der sker på en hverdagsaften med Netflix derhjemme. Den energi tager jeg med mig ind i mandagen, når jeg igen skal være familiefar«.

Men der er vel masser af damer, der gerne vil have en rapper, når familiefar er ude at spille?

»Ja. Men det handler om fravalg. Den begejstring, jeg bliver mødt med, kan jeg fint lade stoppe ved musikken. Jeg bliver lige så tilfredsstillet, når de tænder på min musik. Det er selvfølgelig smigrende og et spil, men for mig er højdepunktet der til koncerten. Resten ville være noget rod og ballade«.

Dæknavn på KAP-lejr

Johan Forsby er opvokset i en typisk københavner-middelklasse-venstrefløjs-familie. I Classensgade, en spytklat fra hvor han selv bor. Med advokatfar og musiklærermor. I 68’er-ånden blev han kaldt Johan efter faderens dæknavn på en KAP-ungdomslejr, hvor deltagerne var sikre på, at de blev overvåget. I hans familie blev der lagt vægt på at kunne argumentere for sine lyster og ønsker.

»Det var i hvert fald grundtanken. Jeg husker, at der var meget teoretisering omkring, hvordan man skulle være en familie. I min generation er vi alle sammen børn af nogle fragmenterede familier med mange forskellige voksne, der definerede sig væk fra den traditionelle familie og de faste strukturer. Nu skal vi så selv definere vores familier og forældreroller forfra«.

Der var en del fester i barndommen, ofte i Kostalden i Brumleby. Ellers husker Johan Forsby faderens mandefællesskaber. Den ugentlige badmintontræning, hvor sønnen var med, og de store grupper mænd, der indtog hjemmet til fodboldkampe i tv. Musikeren har især bidt mærke i to ting, han har lært af sin far:

»På den ene side hans ihærdighed. At han ville sin karriere. På den anden side havde han stor lyst til at ’flippe ud’, som det hed i min barndom. Jeg elskede, når mine forældre skejede ud og fik en åbenhed over for det rum, hvor facaderne falder, og folk bliver tungere i kroppen, og der bliver sagt nogle ting, og der er let til grin og dans«.

»Det har jeg taget med mig. Der bliver ofte lukket ned for det sociale, når man får børn, og senere skal man finde en ny måde at være social på. Det er også derfor, det er fedt at arbejde sammen med min kone: Jeg får mulighed for at se hende brillere og rent faktisk have en samtale om andet end indkøb og børn«.

Publiceret 26. januar 2015

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce