Bogmarkedet, underholdningsindustrien og de elektroniske medier bugner med biografier, som på den ene eller den anden måde – ofte via lægmandsfreudianske fortolkninger – søger at forklare betydningsfulde personligheders liv. Læserne tiltrækkes af dem, og mange sluger dem råt. Men i akademiske kredse blev biografien for 30 år siden dømt til døden, og genren har længe haft ry for at være useriøs.
Når så mange tiltrækkes af biografierne, er vi nødt til at tale om dem og forstå dem. Også i akademiske kredse. Det mener forfatter, historiker, antropolog og etnolog Birgitte Possing, der er aktuel med bogen ’Ind i biografien’.
Via en grundig analyse af biografier gennem 2.000 år tilbyder hun redskaber til at gribe genren an, både for læser, forfatter og kritiker.
»Biografien er så dominerende på markedet – både som bog, på internettet og på film. Den er hidtil uundersøgt, og man har ikke respekteret den som en genre. Den har ikke som poesi, litteratur, kriminalromaner, historieforskning eller journalistik sin egen teori, metode, poetik«, siger hun.
