Hvad mener du, når du siger, at man skal anlægge et politisk skøn, når man skal bedømme, om Danmark overholder menneskerettighederne?
»Jeg synes, at vi, for hvem menneskerettighederne er noget af det dyrebareste, har været lidt i defensiven i de sidste år. Diskussionen om overholdelse af menneskerettighederne er tit kommet til at fremstå som et spørgsmål om paragraffer, men hvordan og hvorfor man vil efterleve konventionerne er i høj grad et politisk spørgsmål. Det er lidt som med demokratiet. Det er noget, der skal leves, og selv om menneskerettighederne er universelle, vil de have forskellige tolkninger og forskellige liv, alt efter hvilket samfund de leves i. Et eksempel, som har stået længe og blinket, er børns rettigheder. Hvis rettigheder er det, man forfægter? Er det børnenes eller forældrenes? Og i dag har vi terrorbekæmpelse, som er et kæmpeområde, som står og blinker. Her har du også en balance. På den ene side borgernes frihedsrettigheder og retten til at undgå overvågning og være sig selv i et samfund, hvor staten ikke skal overvåge og se alt. På den anden side er der retten til at leve et trygt liv, hvor staten kan sikre vores tryghed og frihed til at gå, hvor vi vil, og leve og sige, hvad vi vil. Det har helt klart krævet og kræver nogle nye redskaber til politiet, og der er en balance mellem de to typer af rettigheder«.
Du ønsker en politisk og ikke kun juridisk tolkning af menneskerettighederne. Er pointen med menneskerettigheder ikke, at det netop er juraen, der skal beskytte det enkelte menneske, fordi politikerne ikke gør det?
»Jo, det er derfor, vi har konventionerne. Noget af det største, der er sket på området, siden konventionerne blev skrevet, er disse høringer, som startede i 2011 for Danmarks vedkommende, hvor alle lande eksaminerer hinanden og diskuterer og tolker reglerne. Men den debat har også vist, hvor forskelligt man kan kigge på loven. Og hvis vi vil have, at menneskerettighederne skal fortsætte med at fylde og blive opfattet som noget, der giver mening for det enkelte menneske, og noget, man skal kæmpe for, skal man jo også turde stille det på spidsen. Vi fik 133 anmærkninger i 2011, og vi har efterlevet de 103 helt eller delvis. Og så er der en række, vi ikke har efterlevet, fordi vi ikke har syntes, de var rimelige«.
