Kønne, velklædte Farnam med tørklædet sirligt bundet om halsen og den stille høflige fremtoning synes, at Venstres politiske ordfører Inger Støjbjerg har ret i meget. Hun har ret i, at mange muslimske unge har et attitudeproblem, og hun har ret i, at Danmark er mulighedernes land for nye danskere, der kan og vil. Men hun har ikke gjort det lettere for Farnam at gå i biografen.
»Jeg var så sur, da hun fortalte om de drenge, der ødelagde hendes biograftur. Jeg knokler hver dag og ved, at jeg gør mit bedste. Alligevel er det mig, hun taler om. Folk kan jo ikke se, at det ikke er mig«, siger Farnam, der er 23 år og kom til Danmark for 7 år siden som uledsaget asylbarn, og som af hensyn til sin familie i Iran ikke vil have sit efternavn nævnt. Hos Røde Kors i Gribskovlejren tog Gitte Scheibel imod ham.
»Han er måske den dårligste dreng, jeg har modtaget i de 11 år, jeg har arbejdet med asylbørn. Han var så bange, at han næsten ikke kunne føre en samtale. Sammenkrøbet som et lille skræmt dyr«.
Han kunne heller ikke et ord dansk. 4 år senere blev han student med 10,8 i gennemsnit.
