0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/Politiken-Tegning
Foto: Mette Dreyer/Politiken-Tegning

»Uf, femikrimi er et problematisk begreb«

Umiddelbart er der langt fra Miss Marple til Lisbet Salander. Men den britiske pebermø og de nordiske singlekvinder har alligevel meget tilfælles. Kerstin Bergman forsker i den nordiske krimi.

FOR ABONNENTER

Næsten uden at åbne en skandinavisk krimi ved man, at den mandlige hovedperson vil være oppe i årene, fraskilt og ensom. Som Martin Beck og Kurt Wallander, for at nævne to af de store. Han vil også være usund, melankolsk, drikke lidt for meget og have et skævt forhold til sine voksne børn, som han ikke ser meget til.

Til gengæld er hans kvindelige arvtager – som i øjeblikket erobrer genren med stormskridt og lange ben – ung, lækker og effektiv, som for eksempel lige nu i tv-serien ’Mord uden grænser’, hvor en lidt betuttet Lars Mikkelsen er omgivet af lutter smukke og yderst kompetente politikvinder.

»Denne stærke kvindetype har så godt som afløst genrens gamle ensomme politimand«, bekræfter Kerstin Bergman, der forsker i krimigenren ved Lunds Universitet, og som sidste år udgav bogen ’Swedish Crime Fiction: The Making of Nordic Noir’.

Hun er ikke i tvivl om, at det er de kvindelige læsere, der står bag generationsskiftet.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden