Næsten uden at åbne en skandinavisk krimi ved man, at den mandlige hovedperson vil være oppe i årene, fraskilt og ensom. Som Martin Beck og Kurt Wallander, for at nævne to af de store. Han vil også være usund, melankolsk, drikke lidt for meget og have et skævt forhold til sine voksne børn, som han ikke ser meget til.
Til gengæld er hans kvindelige arvtager – som i øjeblikket erobrer genren med stormskridt og lange ben – ung, lækker og effektiv, som for eksempel lige nu i tv-serien ’Mord uden grænser’, hvor en lidt betuttet Lars Mikkelsen er omgivet af lutter smukke og yderst kompetente politikvinder.
»Denne stærke kvindetype har så godt som afløst genrens gamle ensomme politimand«, bekræfter Kerstin Bergman, der forsker i krimigenren ved Lunds Universitet, og som sidste år udgav bogen ’Swedish Crime Fiction: The Making of Nordic Noir’.
Hun er ikke i tvivl om, at det er de kvindelige læsere, der står bag generationsskiftet.
