Nogle aftener for nylig var holdet bag den argentinsk-danske film ’Jauja’ nået til København på deres rundrejse til danske biografer. I Grand i København stod filmens danske medvirkende Ghita Nørby og Viilbjørk Malling foran publikum og introducerede den bemærkelsesværdige, poetiske film, som foregår i både Argentina og Danmark.
Helt bevidst en smule tilbagetrukket ude i siden af salen stod en cirka 180 centimer høj, lettere gråhåret og lidt kantet mand med kløft i hagen og høje kindben. Det var Viggo Mortensen alias filmholdets chauffør under hele den danmarkstur, som han senere i et email-interview kaldte »Jauja Magical Mystery Tour«.
Når Viggo Mortensen er den centrale skuespiller i en filmscene, tager han naturligt hele opmærksomheden med sit gerne lavmælte, men ekstreme nærvær. Uden for lærrederne er han lige så ydmyg og privat, som rygterne om ham siger. Han fortæller gerne om sit fag, men nødig om sig selv. Hvad man dårligt kan bebrejde manden, der i 2001 i en forholdsvis høj alder, som 43-årig, blev superstjerne, da han første gang spillede Aragorn i Peter Jacksons filmatisering af ’Ringenes herre’. Faktisk er det sympatisk, at Viggo Mortensen verbalt hegner sit privatliv ind i stedet for at deltage i et mediernes realityshow, hvor alle helst skal tale om sig selv.
Men det er også irriterende. Af Sandra Bullock, Michael Fassbender, Charlize Theron, Naomi Watts, Ed Harris eller Kirsten Dunst – for nu at nævne nogle af Viggo Mortensens medskuespillere i de senere år – ville man aldrig som dansk journalist forvente at komme i nærheden af et personligt og fortroligt interview. Det er anderledes med Viggo Mortensen. Fordi hans far er dansker, og fordi han selv har boet i Danmark som ung og taler flydende dansk, er det, som om Viggo Mortensen er en af vore egne og forventes at give lidt mere af sig selv, end andre verdensstjerner gør.
