Julian Barnes er et af de helt store dyr i britisk litteratur, Man Booker-prismodtager og litterær hædersmand, og det ved han godt.
»Dér sætter du dig, båndoptageren lægger du der, og her sætter jeg mig«, dirigerer han. Han ved selvfølgelig også præcist, hvilket øre han hører bedst på, og nøjagtig hvad han vil, og ikke vil, tale om.
At spørge til hans kones død er for eksempel ikke tilladt. Problemet er bare, at det bedste, mest bevægende essay i samlingen ’Vejen op, vejen ned’, der nu er udkommet på dansk, handler om hendes pludselige død og hans måde (ikke) at komme over sorgen på.
I 30 år var han sammen med sin kone, Pat Kavanagh. Den generte forfatter var 32, da han mødte denne udadvendte, charmerende kvinde og eminente litterære agent, og han var 62, da hun døde. Det var en svulst i hjernen, der slog hende ihjel, kun 37 dage efter at den blev konstateret.
